ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
612 VEJE. byggede Veje end paa Steder, hvor man ikke tør gøre Regning paa dyb Sne og langvarig Frost i Skovningstiden. Hvor man kun ind- vinder Smaaeffekter, saasom Kvas, Rafter, Stangtræ, Fagotter, en- kløvet Brænde, Trækul, Bark, behover man ikke at bygge Vejene saa solidt, som hvor der skal forsendes svære Løvtrækævler eller meget store Naaletræstammer. I en Egn, hvor de offentlige Veje er bakkede eller slet holdte, vil Folk kun tage smaa Læs, og de vil derfor finde sig i forholdsvis stærke Stigninger paa Skovvejene, me- dens man i en flad Egn med gode offentlige Veje maa vogte sig for at have stejle Bakker paa Skovens Hovedveje. Hvor Befolkningen til Dels lever af Hestetillæg, vil den rimeligvis kræve bedre og mere jævne Veje, end hvor man kun holder Brugslieste. Ofle vil man staa sig ved at føre Effekterne paa Skovens Regning ud til de større Veje fremfor at skulle bygge mange og kostbare Biveje af Hensyn til Kunder, hvis Nænsomhed over for Trækdyrene gaar ud over rimelige Grænser, og man bør ikke stole alt for sikkert paa, at den øjeblikkelige Prisfor- højelse, der fremkommer ved en Grundforbedring og Udvidelse af Distriktets Vejnet, vil holde sig, naar Nabodistrikterne efter- haanden forbedrer deres Veje paa lignende Maade. Paa den anden Side kan et overdrevent Kniberi, hvor Talen er om An- læg og Vedligeholdelse af Veje, let drive Kunderne bort fra Skovdistriktet, især hvis der i Nærheden findes andre Skove, med hvilke det maa konkurrere; eller man kan komme til at give det, der spares paa Vejanlæg, ud til en Forhøjelse al'Vogn- lejen, hvor en væsentlig Del af Distriktets Varer paa Skov- brugets Regning skal føres til Station eller Udskibningsplads. Schleppegrell regner efter Erfaringer fra Knuthenborg (Lerjord, fladt Terrain, mildt Klima, Storskov af Løvtræer), at der til 1000 Tdr. Ld. Skov behøves 1 Mil Hovedvej og 1/2 Mil Bivej. Paa lette og bakkede Jorder skal Tallene maaske byttes om; Boller Distrikt (bakket Terrain med Løvskov, til Dels Lerjord) har foruden offentlig Vej og nogle endnu ikke anlagte Linier 2 Mile Hovedvej og Bivej paa 1800 Tdr. Land; i Statsskovene uden for de jydske Heder fandtes der allerede i 1878 pr. 1000 Tdr. Ld. l3/4 Mil indgrøftet og vedligeholdt Skovvej *). I de gamle Skovegne lægger Vejene gennem- snitlig Beslag paa c. 2 pCt. af det samlede Areal, men medens Nord- østsjælland kun har 1.7 pCt., er Tallet paa de sydlige Øer 2.7 pCt. Vejsporenes indbyrdes Afsland bør især afhænge af Be- voksningen og Terrainet; saaledes bør den være mindre i stammerige Bevoksninger, end hvor Stamtallet er ringe, og mindre i ung Højskov, som skal udhugges, end i Lavskov, hvor der fortrinsvis anvendes Renhugst. Paa Bakkehælder, hvor man næsten kun kan føre Effekterne nedad, maa Vejsporene ligge *) P. E. Müller: Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik. 1881. S. 65.