Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
612
VEJE.
byggede Veje end paa Steder, hvor man ikke tør gøre Regning paa
dyb Sne og langvarig Frost i Skovningstiden. Hvor man kun ind-
vinder Smaaeffekter, saasom Kvas, Rafter, Stangtræ, Fagotter, en-
kløvet Brænde, Trækul, Bark, behover man ikke at bygge Vejene
saa solidt, som hvor der skal forsendes svære Løvtrækævler eller
meget store Naaletræstammer. I en Egn, hvor de offentlige Veje er
bakkede eller slet holdte, vil Folk kun tage smaa Læs, og de vil
derfor finde sig i forholdsvis stærke Stigninger paa Skovvejene, me-
dens man i en flad Egn med gode offentlige Veje maa vogte sig for
at have stejle Bakker paa Skovens Hovedveje. Hvor Befolkningen
til Dels lever af Hestetillæg, vil den rimeligvis kræve bedre og mere
jævne Veje, end hvor man kun holder Brugslieste.
Ofle vil man staa sig ved at føre Effekterne paa Skovens
Regning ud til de større Veje fremfor at skulle bygge mange
og kostbare Biveje af Hensyn til Kunder, hvis Nænsomhed
over for Trækdyrene gaar ud over rimelige Grænser, og man
bør ikke stole alt for sikkert paa, at den øjeblikkelige Prisfor-
højelse, der fremkommer ved en Grundforbedring og Udvidelse
af Distriktets Vejnet, vil holde sig, naar Nabodistrikterne efter-
haanden forbedrer deres Veje paa lignende Maade. Paa den
anden Side kan et overdrevent Kniberi, hvor Talen er om An-
læg og Vedligeholdelse af Veje, let drive Kunderne bort fra
Skovdistriktet, især hvis der i Nærheden findes andre Skove,
med hvilke det maa konkurrere; eller man kan komme til at
give det, der spares paa Vejanlæg, ud til en Forhøjelse al'Vogn-
lejen, hvor en væsentlig Del af Distriktets Varer paa Skov-
brugets Regning skal føres til Station eller Udskibningsplads.
Schleppegrell regner efter Erfaringer fra Knuthenborg (Lerjord,
fladt Terrain, mildt Klima, Storskov af Løvtræer), at der til 1000
Tdr. Ld. Skov behøves 1 Mil Hovedvej og 1/2 Mil Bivej. Paa lette
og bakkede Jorder skal Tallene maaske byttes om; Boller Distrikt
(bakket Terrain med Løvskov, til Dels Lerjord) har foruden offentlig
Vej og nogle endnu ikke anlagte Linier 2 Mile Hovedvej og Bivej
paa 1800 Tdr. Land; i Statsskovene uden for de jydske Heder
fandtes der allerede i 1878 pr. 1000 Tdr. Ld. l3/4 Mil indgrøftet og
vedligeholdt Skovvej *). I de gamle Skovegne lægger Vejene gennem-
snitlig Beslag paa c. 2 pCt. af det samlede Areal, men medens Nord-
østsjælland kun har 1.7 pCt., er Tallet paa de sydlige Øer 2.7 pCt.
Vejsporenes indbyrdes Afsland bør især afhænge af Be-
voksningen og Terrainet; saaledes bør den være mindre i
stammerige Bevoksninger, end hvor Stamtallet er ringe, og
mindre i ung Højskov, som skal udhugges, end i Lavskov, hvor
der fortrinsvis anvendes Renhugst. Paa Bakkehælder, hvor man
næsten kun kan føre Effekterne nedad, maa Vejsporene ligge
*) P. E. Müller: Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik. 1881. S. 65.