Haandbog I Skovbrug

H W H a g 611 af 8 Fod, naar Sporet anlægges, og senere at udvide det 2—4 Fod ved Borthugning af de knastede Rand træer. Vinkelret paa de Spor, der fører ind fra de større Veje, lægger man et For- bindelsesspor (Bagspor), saaledes at man kan køre rundt med langt Læs uden at vende, o Til Vejledning for Køberne burde man ved Begyndelsen af det enkelle Spor sætte en Tavle, der angiver, hvilken Vej de skal køre, f, Eks. saaledes: Naar Skovningen i den enkelte Bevoksning er forbi, flyttes Tavlen til næste Skovningsplads, og Numrene ændres. Vejsporene har ikke megen Betydning for Skovens Ind- deling. De er saa smalle, at der ikke kan danne sig nogen varig Bevoksningskappe langs med dem, og de bliver efter- haanden saa utydelige i ældre Bevoksninger af Løvtræ, at de ikke falder let i Øjnene. Kun hvor Sporet er ret paa en anselig Strækning, eller hvor dets Plads er fæstnet, f. Eks. ved Ind- skæring i en Bakke, kan man i saadan Skov bevare det gennem hele Omdriften og dermed, hvis Beliggenheden er passende, bruge det som Afdelingsgrænse. Vejene lægger Beslag paa et anseligt Areal og betydelige Pengesummer; man maa vogte sig for at lade Vejnettets Tæthed overstige rimelige Grænser. Hvor disse falder, kommer an paa de lokale Forhold: Skovens Form og Størrelse, Jord- bund, Terrain, Klima, den Mængde Ved (1er skal transporteres, og de skovede Effekters Størrelse, Købernes større eller mindre Nænsomhed over for deres Heste. Da en Hovedvej bør ligge saaledes, at den ikke blot i et eller cl Par Aartier, men til Stadighed bliver benyttet stærkt, vi! der i sinaa eller meget uregelmæssigt formede Skove ofte aldeles ikke være Brug for egentlige Hovedveje, medens man maa have særlig mange i store Skove, hvis Jord er leret; paa Sandjorder og Grusjorder kan let byggede Biveje til Dels træde i Hovedvejenes Sted. Hvor Jorden er flad og lavtliggende, maa man lægge Vejene tættere, end hvor Terrainet er bølgeformet, saaledes at Vandet kan løbe af Vejbanen og Skovbunden. I en Skov, der er rig paa Kildevæld, maa Vejene ofte ligge særlig tæt; hvor Arealet er en Hælde, gennemskaaret af Vandløb eller Kløfter, kan man være nødt til at ændre hele Vejnettet efter deres Retning, f. Eks. saaledes at en enkelt Hovedvej fører tværs over Hindringerne, nærmere ved Hældens nedre Del end ved den øvre, medens Bivejene gaar op som Tænderne paa en Kam mellem Kløfterne og Vandløbene. I Egne med Fastlandsklima og stærkt Snefald vil man, alt andet lige, kunne nøjes med færre og lettere 39*