Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYBYGNINGER.
627
Hvor man ikke kan lægge Rørledning, og hvor man har store
Kampesten, bør man bygge Ledningen som en Stenkiste. Den op-
føres saa vidt muligt paa naturlig fast lejret (ikke opfyldt) Grund;
i Bunden lægger man under hele Bygningen en jævn og tæt Bro-
lægning af Sten, der vender den største Flade nedad, og hvis Mel-
lemrum fyldes omhyggeligt med smaa skarpe Sten; Sidemurene,
Flugtmurene sættes paa Underlaget af store niurstensformede Sten,
der°vender de jævneste Flader nedad og ind mod Lysningen. Dæk-
stenene bør ligeledes være store og flade; de lægges med den bredeste
Side nedad, og Mellemrummene fyldes ud med mindre Sten, der
vender den’største Flade opad; endelig forsynes baade Siderne og
Dækket med .en solid Bagpakning af Sten. Bunden bør have et
middelstærkt Fald og ligge lidt højere end Grøftebunden paa den
Side, fra hvilken Vandet kommer. Af Hensyn til Rensningen maa
Ledningens Bredde være mindst Fod; over 3 Fod bliver den
sjældent, og hvis dette ikke er nok, bør man ofte bygge en dobbelt
Stenkiste, bestaaende af to Ledninger Side om Side; P. Wegge har
slige Steder anvendt Jærnbjælker. Højden gøres omtrent lig Bredden.
I høje Opfyldninger kan man sætte to Stenkister, den ene som Re-
serve over den anden. Over Dækstenene bør der ligge et Lag Jord,
Grus eller Skærver paa mindst '/s, men hellere 1—2 Fod. Til vore
smaa simple Stenkister behøves der ikke Fløje eller Mørtel, und-
tagen hvor Vandstrømmen er særlig stærk, og man anvender kun
naturlige eller kløvede raa Sten, uden at tilhugge dem stærkere end
det er nødvendigt, for at de kan faa gode jævne Flader.
Kun undtagelsesvis bygger man egentlige Broer, men disse bør
da ogsaa bygges solidt, især for Underdelens Vedkommende. En Bro
bliver næppe forældet, naar Ledningen lægges tilstrækkelig dybt, thi
Vejens Plads, Læssenes Størrelse og Løbets Vandføring holder sig
rimeligvis omtrent uforandrede i lange Tider, og hertil kommer, at
Ombygning af Broen volder langvarig Forstyrrelse, saavel paa Vejen
som i Vandløbet. Man bør derfor anvende Piller af Kampesten,
murede med Cement, eller af Betonstøbning. Hvor Dæmningen er saa
hoj, at Broen maa dækkes med et Lag Jord og Grus eller Skærver,
lægger man en Hvælving af Granit eller haardbrændte Mursten over
Pinerne ; halvcirkelformet Tværsnit giver en større Bæreevne end en
flad Bue, og Hvælvingens Tykkelse maa i hvert Fald tiltage fra Mid-
ten ind mod Pillerne. C. T. Jørgensen regner med følgende Forhold
mellem Brodelenes Dimensioner (Maalene i Fod):
Broens Spænding Hvælvings Tykkelse paa Midten Bropillens Tykkelse, naar dens Højde er
2 4 6 8 10
4 1.19 1.7 1.9 2.1 2.3 2.5
6 1.26 2.0 2.2 2.4 2.6 2.8
8 1.33 2.3 2.5 2.7 2.9 3.1
10 1.40 2.5 2.8 3.0 3.2 3.4
12 1.47 2.7 3.1 3.3 3.6 3.8
40*