ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
NYBYGNINGER. 627 Hvor man ikke kan lægge Rørledning, og hvor man har store Kampesten, bør man bygge Ledningen som en Stenkiste. Den op- føres saa vidt muligt paa naturlig fast lejret (ikke opfyldt) Grund; i Bunden lægger man under hele Bygningen en jævn og tæt Bro- lægning af Sten, der vender den største Flade nedad, og hvis Mel- lemrum fyldes omhyggeligt med smaa skarpe Sten; Sidemurene, Flugtmurene sættes paa Underlaget af store niurstensformede Sten, der°vender de jævneste Flader nedad og ind mod Lysningen. Dæk- stenene bør ligeledes være store og flade; de lægges med den bredeste Side nedad, og Mellemrummene fyldes ud med mindre Sten, der vender den’største Flade opad; endelig forsynes baade Siderne og Dækket med .en solid Bagpakning af Sten. Bunden bør have et middelstærkt Fald og ligge lidt højere end Grøftebunden paa den Side, fra hvilken Vandet kommer. Af Hensyn til Rensningen maa Ledningens Bredde være mindst Fod; over 3 Fod bliver den sjældent, og hvis dette ikke er nok, bør man ofte bygge en dobbelt Stenkiste, bestaaende af to Ledninger Side om Side; P. Wegge har slige Steder anvendt Jærnbjælker. Højden gøres omtrent lig Bredden. I høje Opfyldninger kan man sætte to Stenkister, den ene som Re- serve over den anden. Over Dækstenene bør der ligge et Lag Jord, Grus eller Skærver paa mindst '/s, men hellere 1—2 Fod. Til vore smaa simple Stenkister behøves der ikke Fløje eller Mørtel, und- tagen hvor Vandstrømmen er særlig stærk, og man anvender kun naturlige eller kløvede raa Sten, uden at tilhugge dem stærkere end det er nødvendigt, for at de kan faa gode jævne Flader. Kun undtagelsesvis bygger man egentlige Broer, men disse bør da ogsaa bygges solidt, især for Underdelens Vedkommende. En Bro bliver næppe forældet, naar Ledningen lægges tilstrækkelig dybt, thi Vejens Plads, Læssenes Størrelse og Løbets Vandføring holder sig rimeligvis omtrent uforandrede i lange Tider, og hertil kommer, at Ombygning af Broen volder langvarig Forstyrrelse, saavel paa Vejen som i Vandløbet. Man bør derfor anvende Piller af Kampesten, murede med Cement, eller af Betonstøbning. Hvor Dæmningen er saa hoj, at Broen maa dækkes med et Lag Jord og Grus eller Skærver, lægger man en Hvælving af Granit eller haardbrændte Mursten over Pinerne ; halvcirkelformet Tværsnit giver en større Bæreevne end en flad Bue, og Hvælvingens Tykkelse maa i hvert Fald tiltage fra Mid- ten ind mod Pillerne. C. T. Jørgensen regner med følgende Forhold mellem Brodelenes Dimensioner (Maalene i Fod): Broens Spænding Hvælvings Tykkelse paa Midten Bropillens Tykkelse, naar dens Højde er 2 4 6 8 10 4 1.19 1.7 1.9 2.1 2.3 2.5 6 1.26 2.0 2.2 2.4 2.6 2.8 8 1.33 2.3 2.5 2.7 2.9 3.1 10 1.40 2.5 2.8 3.0 3.2 3.4 12 1.47 2.7 3.1 3.3 3.6 3.8 40*