Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEJE.
628
Pillerne føres i Dybden saa vidt muligt ned til den faste Grund, og
Murværkets Yderside beklædes med et 3—4 Tmr. tykt Lag Beton, der
kan holde Overfladevandet ude. I lave Dæmninger, som forekommer
ofte hos os, er der ikke Plads til nogen Hvælving, men det er her
ogsaa let at anbringe og vedligeholde et Trædække, hvis Materiale
vi har til billig Pris. Pillernes Tykkelse aftager 6—12 Tommer
opad og bør gennemsnitlig være 1/8—2/ô Højden. Bjælkerne, der
kæmmes over to Stykker Tømmer, som hviler paa Pillerne, lægges
saaledes, at Brodækket faar lidt Fald til begge Sider ud mod Vand-
løbet; i Flugt med dette lægges Plankerne lidt højere end Vejen,
saa at Vandet ikke løber fra denne ned over Broen, medførende
Sand og Muld; helst maa Vejbanen paa 20—30 Fods Længde stige
svagt fra begge Sider ind imod Broen. Til Bjælker foretrækker man
Eg eller Lærk; de lægges med 2—2^ Fods Afstand, regnet fra
Midte til Midte, og bør da være lige saa mange Tmr. i Kvadrat,
som de er Alen lange; Plankerne bør være af Eg eller Bøg og
3 Tmr. tykke; undertiden lægger man dem med et lille Mellemrum,
for at de lettere kan holde sig tørre, og hvis Færdselen er stærk,
dækker man dem paa Kørebanen med et Sliddække af Bræder. For
at vinde Erfaring om Træværkets Varighed hugger man Aarstal ind
i de enkelte Stykker, naar man lægger dem i Broen. Brodækket
maa i hvert Fald ligge saa højt, at det er sikret mod Beskadigelse
ved Højvande eller Isgang.
Hvor Ledningen ligger helt under Vand, f. Eks. i en Opfyldning
der fører over Sø eller Mose, eller hvor Jordlaget ikke er fast, kan
man ofte billigst lægge en Kiste af sammenføjede Planker saa-
ledes at den om fornødent hviler paa nedrammede Pæle. Hvor Vand-
føringen ikke er stor, kan man ogsaa anvende et Pumpetræ eller
Faskiner (S. 625).
Disse forskellige Ledninger maa gaa fra den ene Vejkant
til den anden og altsaa være mindst lige saa lange som Vej-
banen er bred. At afbryde Ledningen midt i Græsrabatten kan
udsætte de vejfarende for at komme til Skade, og hvor Dæm-
ningen er høj, maa man vel endog forsyne Bropillerne med
murede Fløje, der naar ud til den yderste Kant af Opfyldnin-
gens Grund, men man kan da til Gengæld indskrænke Broens
Bredde noget, saa at der kun er 11—12 Fod mellem Rækværkerne.
Ledningens Retning bør saa vidt muligt staa vinkelret paa
Vejens, hvilket kan nødvendiggøre nogen Omlægning af Vand-
løbet, men dette maa ikke have skarpe Knæk tæl ved Vejlinien,
da de kunde medføre en farlig Udskylning af Bredderne. Mod
Løv og Kviste, der skylles ned, hvor Vandløbet har stærkt Fald,
sætter man oven for Vejen en Vandhæk; hvor Strømmen med-
fører Dynd, bør man bygge en Klarekumme (Slamkiste) af Sten
eller Lerrør.
Paa Vejspor og Biveje, der kun benyttes engang imellem,
burde man anvende smalle flyttelige Plankebroer, der næppe