ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
VEJE. 628 Pillerne føres i Dybden saa vidt muligt ned til den faste Grund, og Murværkets Yderside beklædes med et 3—4 Tmr. tykt Lag Beton, der kan holde Overfladevandet ude. I lave Dæmninger, som forekommer ofte hos os, er der ikke Plads til nogen Hvælving, men det er her ogsaa let at anbringe og vedligeholde et Trædække, hvis Materiale vi har til billig Pris. Pillernes Tykkelse aftager 6—12 Tommer opad og bør gennemsnitlig være 1/8—2/ô Højden. Bjælkerne, der kæmmes over to Stykker Tømmer, som hviler paa Pillerne, lægges saaledes, at Brodækket faar lidt Fald til begge Sider ud mod Vand- løbet; i Flugt med dette lægges Plankerne lidt højere end Vejen, saa at Vandet ikke løber fra denne ned over Broen, medførende Sand og Muld; helst maa Vejbanen paa 20—30 Fods Længde stige svagt fra begge Sider ind imod Broen. Til Bjælker foretrækker man Eg eller Lærk; de lægges med 2—2^ Fods Afstand, regnet fra Midte til Midte, og bør da være lige saa mange Tmr. i Kvadrat, som de er Alen lange; Plankerne bør være af Eg eller Bøg og 3 Tmr. tykke; undertiden lægger man dem med et lille Mellemrum, for at de lettere kan holde sig tørre, og hvis Færdselen er stærk, dækker man dem paa Kørebanen med et Sliddække af Bræder. For at vinde Erfaring om Træværkets Varighed hugger man Aarstal ind i de enkelte Stykker, naar man lægger dem i Broen. Brodækket maa i hvert Fald ligge saa højt, at det er sikret mod Beskadigelse ved Højvande eller Isgang. Hvor Ledningen ligger helt under Vand, f. Eks. i en Opfyldning der fører over Sø eller Mose, eller hvor Jordlaget ikke er fast, kan man ofte billigst lægge en Kiste af sammenføjede Planker saa- ledes at den om fornødent hviler paa nedrammede Pæle. Hvor Vand- føringen ikke er stor, kan man ogsaa anvende et Pumpetræ eller Faskiner (S. 625). Disse forskellige Ledninger maa gaa fra den ene Vejkant til den anden og altsaa være mindst lige saa lange som Vej- banen er bred. At afbryde Ledningen midt i Græsrabatten kan udsætte de vejfarende for at komme til Skade, og hvor Dæm- ningen er høj, maa man vel endog forsyne Bropillerne med murede Fløje, der naar ud til den yderste Kant af Opfyldnin- gens Grund, men man kan da til Gengæld indskrænke Broens Bredde noget, saa at der kun er 11—12 Fod mellem Rækværkerne. Ledningens Retning bør saa vidt muligt staa vinkelret paa Vejens, hvilket kan nødvendiggøre nogen Omlægning af Vand- løbet, men dette maa ikke have skarpe Knæk tæl ved Vejlinien, da de kunde medføre en farlig Udskylning af Bredderne. Mod Løv og Kviste, der skylles ned, hvor Vandløbet har stærkt Fald, sætter man oven for Vejen en Vandhæk; hvor Strømmen med- fører Dynd, bør man bygge en Klarekumme (Slamkiste) af Sten eller Lerrør. Paa Vejspor og Biveje, der kun benyttes engang imellem, burde man anvende smalle flyttelige Plankebroer, der næppe