ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
632 VEJE. nødsaget til at lægge Sne paa enkelte bare Strækninger, der især forekommer uden for Bevoksningerne. Naar Frosten begynder, bør man planere de Veje, der skal benyttes i Vinterens Løb, da de ellers ved at blive opkørte lige før en langvarig Barfrost kan blive næsten ufremkomme- lige. Man udfører ofte Arbejdet med Skovl, men kan ogsaa benytte en Vejhøvl (Fig. 193), naar Banen ikke nylig er belagt med Stendække. Redskabet bestaar af et 7 Fod langt Stykke 6X6 Tmrs. Ege- tømmer, der har Metalbeslag paa Undersiden og Forsiden; bagtil sidder en eller to Stjerte med Haandgreb; Trækket gaar gennem Jærnkæder, som befæstes 1il Bøjler, eller gennem en 12 Fod lang Stang som udgaar fra Tømmeret under en Vinkel af 60 °. Vejhøvlen trækkes paa skraa af to Heste og styres af en Kusk, der under- tiden træder op paa Tømmeret for at tynge det ned, idet han stik- ker venstre Fod ind i den store Bøjle paa dets Overside. Man kører een Gang paa hver Side af Vejen og een Gang paa Midten, hvorefter man med Skovl jævner de Kamme, der maaske kan opstaa. Ved en fore- løbig Udbedring af Huller i Biveje kan man fylde dem med Ris og Lyng, der dækkes med et tyndt Lag Jord. I dybe gen- nemkørte Huller paa de større Veje fylder man først Grus eller Sand, hvis Jorden er fed, men Ler, hvis den er let, dernæst Sankesten og saa øverst et Lag Skær- ver eller Grus. Undertiden maa man indhegne opkørte Vej- stykker med Lægter; for at Købere og Vognmænd ikke skal køre ind i tilstødende Kulturer. For at fremme Afløb og Udtørring maa man slaa Græs og Lyng paa Rabatter og Vejspor samt jævnlig hakke stærkt af Rabatterne og rense Grøfterne, der gror hurtigere op i Skoven end ude paa aaben Mark; ved Rabatterne anvender man Plov, Bredhakke (Fig. 58, S. 155) eller Lyngle (S. 484) og bevarer det nederste seje Lag, der da i hvert Fald kan bære en tom Vogn. Paa Sydsiden af Veje, der gaar i Øst og Vest, altsaa paa Be- voksningens Nordside, kan man uden Skade foretage nogen Grene- kapning, der imidlertid aldrig er smuk, og i hvis Sted man saa vidt mulig bør anvende en rettidig udført Klipning; nogen For- *) Om Bevoksning langs Veje og Hegn se A. Oppermann i Tidsskrift for Skov- væsen 1891 A, Side 195. Fig. 193. Vejlhøvl. Maalestok 1 : 30.