Haandbog I Skovbrug

LYS OG SKYGGE. 51 mere klar, medens omvendt Sitka ved Vestkysten af Nordamerika, altsaa en Egn, hvorfra vi har indført liere Naaletræer, har et lig- nende Skydække som København, nemlig 68 for hele Aaret. Det enkelte Sted modtager saaledes kun en Del af det Sol- lys, der vilde tilfalde det, hvis Himmelen var uden Skydække; denne Brøkdel vokser i Europa fra Vest mod Øst og fra Nord mod Syd; for hele Aaret stiller Forholdet sig omtrent paa føl- gende Maade: paa de brittiske Øer 30 pCt., i Mellemtyskland 38 pCt., i Østerrig 45 pCt., i Italien 52 pCt.*) Medens Syd- england har 1300 Timer Solskin om Aaret, er Tallet for Midt- tyskland under samme Breddegrad 1700; i Sommerhalvaaret (April—September) er Forskellen omtrent 300 Timer, altsaa P/2—2 Timer om Dagen. København har i et Aar kun 11 ab- solut klare Dage, 42 klare Dage (Skymængden højst 20 pCt.), men 168 mørke Dage (Skymængden mindst 80 pCt.), og selv i Kvartalet April —Juni, hvor Luften er mest klar, har vi kun 18 klare, men 30 mørke Dage. I en og samme Egn kan Lysmængden variere stærkt, først og fremmest paa Grund af Terrainels Hældningsretning og Hældningsgrad. Mindst bliver Forskellen ved Midsommer, men selv da vil den dog for 30 Graders Hældning være 10 pCt, alt efter soin Hældningsretningen er Nord eller Syd, og paa andre Aarstider bliver der en langt stærkere Modsætning, saa- ledes at Sydhælden kan faa indtil 3 Gange saa meget Sollys som det jævne Terrain, medens en Nordhælde paa 20—30° ved Midvinter aldeles ikke rammes af Solen. Enkelthederne i dette vigtige Forhold ses af nedenstaaende Tal, der viser, hvilken Lysmængde Stedet daglig modtager under forskellige Dag og Maaned Plan Flade Sydhælde Øst- el. Vesthælde Nordhælde O o O o O o O © o —■ o o O 30° 10. Februar 11. April... 12. Maj ... . 10. Juni . . . 10. Juli . . . . 11. August . 12. Septbr. . 13. Oktober 14. Decbr. . 292 634 787 872 861 756 588 408 175 408 701 815 874 865 792 664 514 290 511 747 822 857 853 808 721 604 396 598 771 809 821 819 803 756 676 490 296 633 787 867 855 753 588 410 179 303 630 773 852 841 744 587 415 187 311 624 757 830 820 730 583 419 197 171 549 739 850 835 699 494 290 64 58 447 668 803 784 621 385 166 0 0 331 577 731 70!) 524 264 45 0 *) V. Kremser, refereret i Wollnys Forschungen auf dem Gebiete der Agri- kultur-Physik Bd. 19, 1896, S. 181. 4*