Haandbog I Skovbrug

52 ATMOSFÆREN. Hældninger, naar Virkningen af en Times lodret faldende Sollys sættes lig 100, og Himmelen antages at være skyfri* **) ***)). Det er overordentlig forskellige Kaar, der bydes Planterne, alt efter som vi anbringer dem paa en plan Flade eller paa en Skraaning. Man kan vel ikke gaa ud fra, at Væksten tiltager med Lysmængden; Plantefysiologien lærer os tværtimod, at for stærkt Lys virker skadeligt paa mange Planter, ja at de assi- milerer næsten lige saa godt i Graavejr (diffust Lys) som i Solen; men Iagttagelser i Skoven viser os dog, at selv Skyggetræerne Bog og Ædelgran hos os trives bedst i fuldt Dagslys, naar de først er bievne saa store, at de kan værne Jordbunden mod Udtørring. De faar maaske for meget Lys paa enkelte klare Dage, men næppe Aaret om; vort Klima er saa mørkt, vor Himmel saa skyet, at vi vel snarest kan trænge til mere Lys. Forholdene er imidlertid højst forskellige inde i Skoven og ude paa fri Mark, hvor de nye Skovanlæg udføres. Wiesner ’*) har ved Maalinger af Lysets kemiske Virkning fundet, at den paa klare Foraarsdage var omtrent en Tredjedel mindre i Nær- heden af en ældre Bevoksning end paa aaben Mark, uagtet Træerne var uden Løv, og Solen skinnede paa alle Forsøgs- pladser; i en udsprungen Skov er Forskellen langt større. Den 28 de Oktober 1898 om Middagen, da Himmelen var halvskyet, var Lysstyrken i Bøgeskov, der havde mistet en stor Del af Løvet, 0.3, i en Holm 30aarig Ædelgran 0.04, i en ung aldrig udhugget Bevoksning af samme Træart 0.02, i en Bøgetykning, hvor Ædelgranplanter dog endnu kunde grønnes og vokse, 0.08 af Lysstyrken paa en aaben Plads i Skoven I klart Solskin vilde Forskellen vistnok have været endnu større. Hertil kommer, at S ide skyggen spiller en meget stor Rolle i Skoven. Fig. 23 viser den Skygge, som en ung, højstammet Bøg d. Ilte Juli 1897 kastede paa de forskellige Tider af Dagen. Træet var 29 Fod højt; de nederste kronedannende Grene begyndte ved 17 Fod, Løvtaget ved 20 Fod fra Jorden; Kronens Bredde var 7 Fod. Medens Skyggen Kl. 12 er ganske kort, kun omtrent 18 l od, naai den ved Solopgang over 300 Fod ud fra Træets Rod, og i Dagens Løb beskriver Skyggen af dets Topspids en flad Bue, der spæn- der over 600 Fod, altsaa tyve Gange saa langt som Træet er højt. •) Se Eser i Forschungen auf dem Gebiete der Agrikultur-Physik, Bd. 7, 1884, S. 100. Tabellen er beregnet for München og passer altsaa ikke fuldstændigt for Danmark. **) J. Wiesner: Photometrische Untersuchungen auf pflanzenphysiologischem Gebiete, I, 1893; II, 1895. Wien. ***) Maalingerne er udførte med Wynne’s Aktinometer.