Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
650
FORSENDELSE.
Alle K Vogne har Døre paa Sidevæggene, i Regelen Nedfalds-
døre; paa Kc og Kj kan Endefjælene tages af, medens de paa Kd
er udstyrede med dobbelte Fløjdøre. Paa alle de nævnte P Vogne
kan Endefjælene fjernes: Pc og Pf har dobbelte Fløjdøre paa Side-
væggene, medens disse paa Pg kan slaas ned. Paa Tb kan Sidefjæl
og Endefjæl fjernes; paa Tc kan man slaa Endefjælene ned; Td er
en ganske nøgen Ramme. Paa 3 sammenkoblede Tb Vogne kan be-
fordres Genstande indtil 24.384 Meters (c. 78 Fods) Længde.
fil Favnetræ bør man foretrække den rummelige Pf Vogn
eller, hvor Forholdene nøder os til at bruge smaa Vogne, Kd;
i en Pc Vogn kan Favnestykkerne ikke være ret meget over
25 Tmr., naar der skal staa 6 Rækker efter hinanden. Korte
Kævler indtil 20—24 Fods Længde kan man læsse i Pf Vognen,
men ogsaa i smaa Vogne, der forholdsvis er mere rummelige
end de store; naar to Vogne kobles sammen, vinder man Pladsen
over Bufferne, saa at f. Eks. 2 Kd Vogne kan rumme Kævler
indtil 34 Fod, idet Rummet er 4.89 + 6.31 — 11.2 Meter langt.
Vort Land er saa gennemskaaret af Jærnbaner, at Skovdi-
strikterne gennemsnitlig kun har c. */2 Mil til Jjernbanestation*),
og i Regelen vil den Vejlængde, Skoveffekterne skal forsendes
med Bane, ikke overstige 10—15 Mil. Under disse Forhold vil
den samlede Udgift til Forsendelse være 6—9 Kr. pr. Favn og
20 30 Kr. pr. 100 Kbf. af Kævler eller lange Stammer. Disse
Tal viser, at Forsendelse ud over de nævnte Grænser kun kan
betale sig, naar Egnens Priser er særdeles lave, ellei' Varerne er
saa gode, at de kan opnaa højeste Pris paa Bestemmelsesstedet.
Skibsfarten var i ældre Tid, før Jærnbanerne blev anlagte,
vort Lands eneste Middel til Forsendelse af Træ, saa snart
Vejen var længere, end at den kunde tilbagelægges med Vogn;
kun hist og her havde Flaadning og Pramfart en underordnet
Betydning. Forsendelse med Skib hævder stadig sin Plads som
den billigste, hvor Afsender og Modtager begge findes nær ved
Havn og langt fra hinanden. Brug af Søvejen har imidlertid
væsentlige Ulemper: Isforhold kan gøre Forsendelsen usikker i
Maanederne December—April; selv om man har aabent Vande,
kan Storm og Søgang gøre Indskibningen vanskelig, især hvor
den foregaar fra aaben Strand; og hvis Træet skal køres ud i
Vandet til Siden af Skibe eller Baade, maa Arbejdet af Hensyn
til Heste og Mennesker indskrænkes til Sommertiden ; ofte kan
I vejr eller Vindstille sinke Forsendelsen, og Modtageren kan
ikke, saaledes som hvor man benytter Vogn eller Bane, forud
beregne, hvornaar Varerne ankommer, eller betinge sig Levering
*) Jfr. Bilag VII til Betænkning fra Dansk Skovforenings Toldudvalg, 1894.