ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
656 LAGRING. varmt Vand, eller man Fig. 195. Tømmerrulle af 2*/2 Tms. Naaletræplanker. Højden 9 Fod. Bredden 3*/2 Fod. Maalestok 1 : 40. falde svagt ud til alle Sider. Skovbrugets Lagerpladser vil rimelig- vis mindre end de handlendes gamle Pladser være befængte med Hussvamp og vedborende Insekter. Det gælder om at holde Pladsen ren for gammelt Affald, og man maa (S. 591) rømme op, saa snart Vraggodset begynder at tage Pladsen op for de gode, kurante Varer. Nogle Træhandlere mener, at Eg har godt af at udsættes for Virkningen af det skiftende Vejrlig. Denne Erfaring kan vistnok forklares ved, at Egetræet bliver udladet og altsaa befriet for en Del af sine mest hygroskopiske Stoffer, der baade er mest vand- holdende og vandsugende ; det bliver derved »mildere«, tørrer lettere og optager mindre let Fugtighed af Luften, »arbejder« altsaa under skiftende Fugtighedsforhold mindre. Undertiden udluder man ogsaa det mere eller mindre forarbejdede Ved kunstigt med koldt eller ivender Vanddamp, som gør Veddet blødt og formbart. I de egentlige Trætørrings- anstalter, som dog næppe bør indrettes i Forbindelse med Skovbruget, blivet Veddet først gennemdampet ved c. 500 og der- næst tørret; simplere og billigere er det at tørre Varerne, især Smaaeffekter, i et Rum, som opvarmes med Spildedamp, og hvor den Fugtighed, Luften stadig optager af Veddet, fortættes paa et Rørsystem, gennem hvilket der strømmer koldt Vand (S. 601). Forskellig fra denne Trætørring er Røgning, som baade udtørrer Veddet og imprægnerer det med tjæreagtige Stoffer, hvorved Holdbarheden forøges. Baade Træskomænd og Træskofabrikker røger de færdige Varer; Genstande som Smørstaver kan man ikke røge, da de vilde faa Af- smag og overføre den paa Smørret. Vi nærmer os her den egentlige Imprægnering, hvis Betydning for Skovbruget er omtalt tidligere (S. 593). Ved Flytning af Træet paa Oplagspladser anvender man Blok- vogne (Fig. 169—70, S. 544), Vendekroge og Baadshager (Fig. 166, S. 543), men ogsaa en Tømmerrulle (Fig. 195), konstrueret af Skov- foged Rasmussen paa Brahetrolleborg; Tromlen flyttes op i de til Tømmerstablens Højde svarende Hak, og Tømmeret skydes eller trækkes dernæst ind eller ud fra Rummet. Jo mindre Værdi Varen har, desto mindre tør man anvende paa Lagringen, men selv af en saa lidet værdifuld Vare som Brænde kan man undertiden staa sig ved at gemme en Del. Fagotten bør da altid være kløvet; Favnebrændet bør opstilles paa et tørt, luftigt Sted ved Vej eller paa aaben Plads; ved Tøbrud maa man under- tiden kaste Sne fra Favnerækkerne, der ikke maa staa tæt ved hin- anden; om Sommeren fjerner man det Græs og Ukrudt, der vokser op omkring Brændet, og naar dette er skovtørt, kan man om fornødent i August—September sætte det ind i et Brændehus, et simpelt Skur