Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
656
LAGRING.
varmt Vand, eller man
Fig. 195. Tømmerrulle af
2*/2 Tms. Naaletræplanker.
Højden 9 Fod. Bredden 3*/2
Fod. Maalestok 1 : 40.
falde svagt ud til alle Sider. Skovbrugets Lagerpladser vil rimelig-
vis mindre end de handlendes gamle Pladser være befængte med
Hussvamp og vedborende Insekter. Det gælder om at holde Pladsen
ren for gammelt Affald, og man maa (S. 591) rømme op, saa snart
Vraggodset begynder at tage Pladsen op for de gode, kurante Varer.
Nogle Træhandlere mener, at Eg har godt af at udsættes for
Virkningen af det skiftende Vejrlig. Denne Erfaring kan vistnok
forklares ved, at Egetræet bliver udladet og altsaa befriet for en
Del af sine mest hygroskopiske Stoffer, der baade er mest vand-
holdende og vandsugende ; det bliver derved »mildere«, tørrer lettere
og optager mindre let Fugtighed af Luften, »arbejder« altsaa under
skiftende Fugtighedsforhold mindre. Undertiden udluder man ogsaa
det mere eller mindre forarbejdede Ved kunstigt med koldt eller
ivender Vanddamp, som gør Veddet blødt
og formbart. I de egentlige Trætørrings-
anstalter, som dog næppe bør indrettes i
Forbindelse med Skovbruget, blivet Veddet
først gennemdampet ved c. 500 og der-
næst tørret; simplere og billigere er det
at tørre Varerne, især Smaaeffekter, i et
Rum, som opvarmes med Spildedamp, og
hvor den Fugtighed, Luften stadig optager
af Veddet, fortættes paa et Rørsystem,
gennem hvilket der strømmer koldt Vand
(S. 601).
Forskellig fra denne Trætørring er
Røgning, som baade udtørrer Veddet og
imprægnerer det med tjæreagtige Stoffer,
hvorved Holdbarheden forøges. Baade
Træskomænd og Træskofabrikker røger de
færdige Varer; Genstande som Smørstaver
kan man ikke røge, da de vilde faa Af-
smag og overføre den paa Smørret. Vi
nærmer os her den egentlige Imprægnering,
hvis Betydning for Skovbruget er omtalt
tidligere (S. 593).
Ved Flytning af Træet paa Oplagspladser anvender man Blok-
vogne (Fig. 169—70, S. 544), Vendekroge og Baadshager (Fig. 166,
S. 543), men ogsaa en Tømmerrulle (Fig. 195), konstrueret af Skov-
foged Rasmussen paa Brahetrolleborg; Tromlen flyttes op i de til
Tømmerstablens Højde svarende Hak, og Tømmeret skydes eller
trækkes dernæst ind eller ud fra Rummet.
Jo mindre Værdi Varen har, desto mindre tør man anvende
paa Lagringen, men selv af en saa lidet værdifuld Vare som Brænde
kan man undertiden staa sig ved at gemme en Del. Fagotten bør
da altid være kløvet; Favnebrændet bør opstilles paa et tørt, luftigt
Sted ved Vej eller paa aaben Plads; ved Tøbrud maa man under-
tiden kaste Sne fra Favnerækkerne, der ikke maa staa tæt ved hin-
anden; om Sommeren fjerner man det Græs og Ukrudt, der vokser op
omkring Brændet, og naar dette er skovtørt, kan man om fornødent
i August—September sætte det ind i et Brændehus, et simpelt Skur