ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
OPARBEJDET GAVNTRÆ. 655 som Fælgemner og Stoletræ af Bøg, er det dog vist rigtigt at anvende Mellemlag af tørre Pinde, saa at to vaade Træflader aldrig støder sammen. Endeflader maa aldrig rage frem, men maa dækkes af fremspringende Sidetræ, for at de ikke skal flække. Tørre Staver kan stables omtrent som Favneved. Planker, Bræder, Stænger og korte Tømmerstykker stilles undertiden omtrent lodret op, hvorved Vandet løber godt af dem; Planker gennemskærer man tillige ofte efter Marven for at fremme Udtørringen og undgaa, at de Hækker efter en bugtet Linie; ved Planker, der ikke er marvkastede, passer man at vende den Side, der har været nærmest ved Træets Marv, udad eller opad for at modvirke Barksidens Tilbøjelighed til at svinde hurtigst og stærkest, hvorved den bliver hul. Oplægning, Stabling og Opstilling bør udføres med den størst mulige Nøjagtighed og Orden, saa at Stablerne kan staa i lang Tid; man anvender derfor ofte regelmæssigt tilskaarne Pinde af ganske bestemt Tykkelse til Mellemlag. Skødesløs Behand- ling af det tilvirkede Træ medfører uregelmæssig Ud- tørring og unødvendig Udgift til Omstabling. Hvor man holder et betydeligt Lager af tilvirkede Gavntræ- varer, maa man saa vidt muligt have dem sorterede efter Træart, Godhed og Maal; de større Varer, saa- som Tømmer og Planker, bør tillige være mærkede, f. Eks. . d. V. s. 6X7 Tmrs. Tømmer, 12 Alen langt, og 13 X 10 I 6 I 9S) I > d. v. s. 3 X 10 Tmrs. Planke, 6 Alen lang, tilvirket 1899. Et særligt Mærke, f. Eks. en Stjerne, kan vise, at Varen er første Klasse, me- dens anden Klasses Varer ikke bliver mærkede. Un- der mindre Forhold kan man skrive Mærkerne med Blaakridt eller Tømmerblyant; i en større Virksomhed er det baade hurtigt og pynteligt at anvende Skabe- loner, Stempler eller Nummereringshamre (Fig. 194-). Hvor Træet stammer fra flere Skove eller Distrikter, kan man anvende forskellige Farver. Undertiden er det også a nødvendigt at skrive Træartens Navn paa Varen. ■ Fig. 194. Num- mereringsham- mer. Hovedets Diameter 4 Tmr. ; Tallenes Højde 22 mm.; Vægt 2.1 Pund. Maalestok 1:10. Vandrigt Træ maa stables under aaben Himmel eller i det højeste under Tag, medens de tørre Varer kan gemmes i lukkede Skure, som dog altid bør være luftige og mangen Gang end ikke behøver at have Vægge. Alt for stærk Træk kan skade ved, at Ud- tørringen gaar for hastigt; Regn farver ofte Bøgestaver og Naaletræ- bræder graa ; mod stærk Sol maa man undertiden skygge Endeflader med Sejl eller Skærme. Overalt bør der være et godt fast Underlag af Tømmerstykker, helst paa Stenpiller, og mangen Gang bør man vist begynde med at dræne Oplagspladsen, lægge Grus over Arealet, Træbro paa Køresporene og Rendestene ved Siderne. Lagerhusenes Tage bør være flade og skyde sig ud, saa at Tagdryppet ikke drives af Blæsten ind mod Varerne; hvis man tækker med Tagpap, leder man ved Hjælp af et Par skraa Lister Vandet hen til Tagets Hjør- ner, hvor da Smaarender kan føre det ud fra Bygningen. Denne maa vistnok helst ligge i Retningen Nord—Syd, og Terrainet maa