Haandbog I Skovbrug

654 LAGRING. For at modarbejde Flæk marvborer man undertiden Hjulnav, Savblokke og Pumpetræer, eller man lagrer dem i Vand, hvilket tillige, naar det er frisk, helst rindende eller salt, bevarer Veddet mod Svampeangreb, f. Eks. Fyr mod Blaafarvning. Ahorn og Bøg holder sjg længe hvidt, naar det ligger nedgravet i Jorden. Endeflader af Kævler, der skal opbevares længe, bliver beslaaede med tynde Lister af Træ, eller bedre med Baandjærn da dette kan give efter, naar Kævlen svinder, og hvor der viser sig Revner, slaar man Ankre eller co formede Jærn ind over dem, thi der maa hellere komme flere smaa, (1. v. s. lidet dybe, Revner, çnd en som gaar dybt ind fra Endefladen; alt saadant Metal fjernes omhyggeligt, inden Træet skal oparbejdes. Man kan ogsaa klistre Papir paa Fladerne eller bestryge dem- med Kalk, Tjære eller Gibs, der ‘ er rørt ud i 01. Disse sidste Midler, der undertiden ogsaa anvendes, livor Barken er gnavet af Kævler’ modvirker vel tillige ofte Raad, men kan ogsaa fremkalde Forraad- nelse, naar de forhindrer Udtørringen af det grønne Ved. Denne Ulempe undgaar man ved at bruge Karbolineum, der virker anti- septisk og samtidig tillader Veddets Fugtighed at trænge ud. Da Svindet efter Tangenten, det periferiske Svind, som oftest”er betyde- lig større end det radiale, kan selv den mest omhyggelige Behandling ikke ganske forhindre rundt Træ i at flække. Under alle Omstæn- digheder maa man, hvor det henligger i Luften, lade det hvile paa Underlag af Strøer eller Sten, da Jordfugtigheden ellers vil gøre Skade. Medens en let Sideskygge er gavnlig, da den modvirker Flæk, kan stærk Beskygning, f. Eks. fra høj Plantevækst, hemme Udtørringen saa meget, at Veddet udsættes for Angreb af Svampe. Det maa ikke blive tilsølet; selv rent Sand, der kommer til at hænge ved Savblokke, kan forringe deres Værdi, da det vil ødelægge Savens Tænder. Endnu mindre maa man slaa tykke Søm, Spiger eller Kroge ind i Gavntrækævler før eller efter Fældningen. Oparbejdet Gavntræ lagrer man saaledes, at det udtørres nogenlunde hurtigt og stærkt, hvilket er det bedste Middel til at forhindre Raad, Misfarvning og Angreb af Insekter eller Tømmer- svampe; en alt for hurtig Udtørring bevirker let, at Veddet flækker, og hvis den ikke er nogenlunde ensartet, fremkalder den desuden ofte en skadelig Formforandring. Tværsnit af tykt Gavntræ, f. Eks. Planker og Sveller, beskyttes paa lignende Maade som det runde Træ mod Flæk, hvilket ogsaa modvirkes ved, at man afbarker Va- rerne, inden man lagrer dem, thi Barken svinder kendeligt i Længde- retning og vil da trække de ydre Vedlag med sig, saa at Planken flækker i Midten, ofte i flere Fods Længde og efter den bugtede Marv. Undertiden sætter man Skruebolte ind paa tværs af begyn- dende Revner, f. Eks. i Bøgesveller. Planker, Bræder og tyndere Savvarer (Tykkelser), skaarne af Løvtrækævler, saavel som Tømmer at Naaletræ og Eg maa pindes op, d. v. s. stables med Mellemlag al tynde tørre Pinde. Jo mere vaadt Træet er, desto større maa Mellemrummene være; jo tyndere det er skaaret ud, desto tættere maa Pindene ligge, og desto mere jævn maa Belastningen være, i aaletræbræder, Lægter, Staver, Fælg m. ni. stables ofte krysvis med Mellemrum, der ikke behøver at være lige store i alle Lag, men maa være størst ved vaadt Træ. Selv ved mindre Varer, saa-