Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
654
LAGRING.
For at modarbejde Flæk marvborer man undertiden Hjulnav,
Savblokke og Pumpetræer, eller man lagrer dem i Vand, hvilket
tillige, naar det er frisk, helst rindende eller salt, bevarer Veddet mod
Svampeangreb, f. Eks. Fyr mod Blaafarvning. Ahorn og Bøg holder
sjg længe hvidt, naar det ligger nedgravet i Jorden. Endeflader af
Kævler, der skal opbevares længe, bliver beslaaede med tynde Lister af
Træ, eller bedre med Baandjærn da dette kan give efter, naar Kævlen
svinder, og hvor der viser sig Revner, slaar man Ankre eller co
formede Jærn ind over dem, thi der maa hellere komme flere smaa,
(1. v. s. lidet dybe, Revner, çnd en som gaar dybt ind fra Endefladen;
alt saadant Metal fjernes omhyggeligt, inden Træet skal oparbejdes.
Man kan ogsaa klistre Papir paa Fladerne eller bestryge dem- med
Kalk, Tjære eller Gibs, der ‘ er rørt ud i 01. Disse sidste Midler,
der undertiden ogsaa anvendes, livor Barken er gnavet af Kævler’
modvirker vel tillige ofte Raad, men kan ogsaa fremkalde Forraad-
nelse, naar de forhindrer Udtørringen af det grønne Ved. Denne
Ulempe undgaar man ved at bruge Karbolineum, der virker anti-
septisk og samtidig tillader Veddets Fugtighed at trænge ud. Da
Svindet efter Tangenten, det periferiske Svind, som oftest”er betyde-
lig større end det radiale, kan selv den mest omhyggelige Behandling
ikke ganske forhindre rundt Træ i at flække. Under alle Omstæn-
digheder maa man, hvor det henligger i Luften, lade det hvile paa
Underlag af Strøer eller Sten, da Jordfugtigheden ellers vil gøre
Skade. Medens en let Sideskygge er gavnlig, da den modvirker
Flæk, kan stærk Beskygning, f. Eks. fra høj Plantevækst, hemme
Udtørringen saa meget, at Veddet udsættes for Angreb af Svampe.
Det maa ikke blive tilsølet; selv rent Sand, der kommer til at hænge
ved Savblokke, kan forringe deres Værdi, da det vil ødelægge Savens
Tænder. Endnu mindre maa man slaa tykke Søm, Spiger eller
Kroge ind i Gavntrækævler før eller efter Fældningen.
Oparbejdet Gavntræ lagrer man saaledes, at det udtørres
nogenlunde hurtigt og stærkt, hvilket er det bedste Middel til at
forhindre Raad, Misfarvning og Angreb af Insekter eller Tømmer-
svampe; en alt for hurtig Udtørring bevirker let, at Veddet flækker,
og hvis den ikke er nogenlunde ensartet, fremkalder den desuden
ofte en skadelig Formforandring. Tværsnit af tykt Gavntræ, f. Eks.
Planker og Sveller, beskyttes paa lignende Maade som det runde
Træ mod Flæk, hvilket ogsaa modvirkes ved, at man afbarker Va-
rerne, inden man lagrer dem, thi Barken svinder kendeligt i Længde-
retning og vil da trække de ydre Vedlag med sig, saa at Planken
flækker i Midten, ofte i flere Fods Længde og efter den bugtede
Marv. Undertiden sætter man Skruebolte ind paa tværs af begyn-
dende Revner, f. Eks. i Bøgesveller. Planker, Bræder og tyndere
Savvarer (Tykkelser), skaarne af Løvtrækævler, saavel som Tømmer
at Naaletræ og Eg maa pindes op, d. v. s. stables med Mellemlag
al tynde tørre Pinde. Jo mere vaadt Træet er, desto større maa
Mellemrummene være; jo tyndere det er skaaret ud, desto tættere
maa Pindene ligge, og desto mere jævn maa Belastningen være,
i aaletræbræder, Lægter, Staver, Fælg m. ni. stables ofte krysvis
med Mellemrum, der ikke behøver at være lige store i alle Lag,
men maa være størst ved vaadt Træ. Selv ved mindre Varer, saa-