Haandbog I Skovbrug

653 FEMOGTYVENDE KAPITEL LAGRING Det er i Regelen mest fordelagtigt at afhænde Skovprodukteçne kort efter, at de er tilvirkede. Ikke blot vinder man paa denne Maade Rente af Kapitalen, men man sparer ogsaa Udgifter til Opsyn og Oplagsrum, man gør Regnskabsvæsen og Afsætning simpel, og man undgaar de Tab og det Svind, der let følger med længere Tids Lagring. Til en vis Grad kan man vel udsætte Rugningen, altsaa opbevare Træerne uden at fælde dem, og de kan i dette Tidsrum endog have nogen Tilvækst, men det gælder dog mere om Hoved- benyttelsen end om Udhugningsmassen, hvis Overholdelse kan med- føre betydelige Farer for Bevoksningen, og jævnlig tvinger Forhol- dene os til at opbevare tilvirkede Varer temmelig længe. Maaske kan de vanskeligt sælges i Øjeblikket, eller Forsendelsen volder sær- lige Vanskeligheder; Ødelæggelser, der skyldes Storm, Svampe eller Insekter, kan nøde os til at forøge Hugsten stærkt; eller det enkelte Aars Udbytte af vedkommende Vare er saa ringe, at det ikke kan sælges særskilt, men maa gemmes, samles op fra flere Aar; i visse Tilfælde forlanger vore Kunder, at Varerne ikke blot skal være til- virkede, men ogsaa lagrede, saaledes at de kan anvendes straks. Det gælder da om at undgaa, at Varerne fordærves eller paa anden Maade tager Skade under Opbevaringen, og vi maa kende de simpleste Regler for denne. Det er især Raadsvampe, vedborende Insekter*), skadelig Formforandring og Flæk, der kan forringe vore Varer. Rundt Træ raadner let og flækker stærkt, især om Sommeren, og hvor en af Klodsens Endeflader ligger udsat for Sydsolen; paa saadanne Steder bør man sætte Skyggeris ved de Kævler, der skal ligge længe i Skoven. Efter Erfaringer fra Brahetrolleborg kan lange tynde Bøgekævler nogenlunde holde sig Sommeren over, naar de henligger paa Udhugningsarealerne. Flere Træarter bliver let skjol- dede, angrebne af Insekter og frønnede, naar de ligger Sommeren over i Barken. Man bør derfor saa snart som muligt oparbejde Træet, i hvert Fald skære eller kløve det igennem efter Marven, og da lade Snittet nogenlunde følge det naturlige Flæk. Ved at afbarke Træet formindsker man Faren for Angreb af Raad og Insekter, men for- øger snarest Faren for Flæk; undertiden tager man derfor kun Barken af i Pletter eller Skruelinier. Snoet Ved maa helst være halvtørt, inden man oparbejder det stærkt, da de tilvirkede Varer: Tømmer, Planker, Bræder, Fælg, Stoletræ m. m., ellers bliver vind- skæve, naar de tørres; man nøjes derfor med at kløve det eller maaske skære det raat ud, f. Eks. til Fælgemner (S. 594). *) Om Tømmersvampe se E. Rostrup: Plantepatologi, 1902, S. 633; E. Ro- strup og C. Weismann: Hussvampen, 1898; G.Weismann: En Undersøgelse af Hussvampens Forhold (Tidsskrift f. Skovvæsen 1898 B, Side 151). Om Insektangreb se J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi, 1896—98, særlig S. 147, 150, 154, 210—226, 261; om Pælekræbs og Pæleorm smst. S. 406—418.