Haandbog I Skovbrug

662 SKOVEFFEKTERNES EGENSKABER. for at overfylde Markedet; det kan endog hænde, at det samlede Udbytte af 1000 Kbf. bliver mindre end det, man vilde faa ved kun at sælge 800, naar Køberne faktisk kun har Brug for denne sidste Mængde. Omvendt kan man (jfr. S. 653) ogsaa have saa lidt af en Vare, at den ikke kan opnaa højeste Pris. Selv inden for det enkelte Aar kan der foregaa kendelige Prissvingninger, som det f. Eks. gælder om at tage Hensyn til ved Auktionernes Fordeling over Salgsaaret. Dog kan Priserne svinge langt stærkere for en Række af Landbrugets og Have- brugets vigtigste Varer, hvilket dels skyldes deres Egenskab af Livsfornødenheder, dels deres Mangel paa Holdbarhed og ende- lig Misforhold mellem Tilbud og Efterspørgsel*). Da Træernes Tilvækst udelukkende falder i Sommerhalvaaret, kan man, hvis Priserne holder sig uforandrede Aaret om, tjene >/4—1/2 Aars Rente af Bruttoindtægten ved at sælge saa tidlig som muligt om Efteraaret og i Vinterens Begyndelse. Veddets store Anvendelighed skyldes for en væsentlig Del dets foran omtalte Billighed; det er ofte rene Prishensyn, der leder os i Valget mellem Træ og andre Stoffer saavel som mellem de enkelte Træarter. Stor Betydning har dog ogsaa en Række tekniske Egenskaber, der til Dels er omtalte i 2 det Af- snit ved hver enkelt Træart**). Nogle Egenskaber, f. Eks. Far- ven, opfattes umiddelbart ved Sanserne; andre lærer man først at kende ved Undersøgelser og Forsøg, der kan vedrøre Tilstand og Sammensætning (Vægtfylde, Brændkraft) eller Forhold over for ydre Paavirkning (Sejhed, Spaltelighed). Snart er det den ene Egenskab, snart den anden, der har Betydning direkte for Anvendelsen, eller indirekte idet de paavirker Tilvirkningen. Farven har Betydning for finere Anvendelser i Husbygning, til Møbler, Luksusvogne, Træskærerarbejde. Mere og mere bliver det Skik at lade Træets naturlige Farve træde frem, og snart er det de mørke Farver (Eg, Mahogni, Ibenholt), snart de lyse (Ahorn, Birk, Bævreasp) man søger, ikke blot af rent æstetiske Grunde, men ogsaa fordi nogle Trækonstruktioner maaske ikke kan holdes ganske rene (en Trappe f. Eks.) og derfor helst maa være af mørkt Træ, medens man paa andre (et Gulv, en Træske) skal kunne se, om de er rene eller ej, og derfor anvender lyse Træsorter. Ofte sammenstiller man af Skønhedshensyn Træstykker af forskellige Farver, f. Eks. i Par- ketgulve og indlagte Møbler. Veddet kan farves kunstigt ved Be- handling med Farvestoffer eller Bejdse; Bøgetræ bliver rødligt, naar det dampes; flere Træarter, saasom Eg, farves med Aarene mørke under Paavirkning af Luften. *) Jfr. Prislister i Grosserersocietetets Handelsberetninger. **) Jfr. W. Fr. Exner: Die technischen Eigenschaften der Hölzer (Lobbys Handbuch der Forstwissenschaft Bd, I, 2, 1887).