ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
TEKNISKE EGENSKABER. 663 Ved Siden af Træsortens Farve har dens Glans en ikke ringe Betydning for Anvendelsen til Snedkerarbejde, men vigtigere er dog Tegningen, (1er hænger nøje sammen med Aarringens Bygning og med den Retning, Snitfladen har i Forhold til Stammens Længde- akse Paa dette Omraade kan man frembringe en overordentlig rig Variation, hvortil der kun undtagelsesvis findes noget tilsvarende i andre tekniske Stoffer. Ved smagfulde Sammenstillinger af forskellig Tegning: regelmæssig Stribning, Buelinier, slyngede Figurer, »Fugle- øjestræ, masret Træ kan Snedkeren og Vognfabrikanten opnaa en betydelig Skønhedsvirkning; ofte ordnes Figurerne symmetrisk om- kring en eller to paa hinanden vinkelrette Akser. Finheden har især Betydning for Veddets Anvendelse til smaat Træskærerarbejde; ofte lader det grove Ved sig aldeles ikke arbejde lint ud; i andre Tilfælde vilde den grove Tegning virke forstyrrende; kun det fine Ved er saa tæt, at det kan holdes rent, f. Eks. som Køkkentøj, og kun det fine Ved kan være saa glat, at det ikke gnaver i Haanden, hvor den skal fatte stærkt om et Greb eller et Skaft; det fineste Ved kan endog skuffende ligne andre, dyrere Stoffer, saasom Horn og Ben. Lugten af det nyfældede Ved er i Regelen behagelig; Kernen lugter sædvanlig stærkere end Splinten; ved Tørring taber de fleste Træsorter deres Lugt og meddeler ikke Varer, der pakkes i dem, nogen Lugt eller Afsmag; dette gælder dog ikke Eg og Fyr, i hvis Sted man ofte foretrækker Bøg og Gran til Indpakning af Fødevarer og Klæder. Enkelte Træsorter er vellugtende, ogsaa efter at være tørrede. En ubehagelig sur Lugt er Tegn paa begyndende Forraad- nelse. Evnen til at lede Lyd har ikke blot Betydning for Veddets Anvendelse til musikalske Instrumenter, men ogsaa i høj Grad for Brugen af Træ i Husbygning, hvor denne Egenskab er højst uheldig. Paa flere Maader søger man derfor at dæmpe Lyden, hvor Træ an- vendes i Skillerum, Lofter og Gulve. Evnen til at lede Lys er temmelig ringe: dog kan noget Sollys trænge gennem temmelig tykke Lag af fedt, harpiksrigt Ved. Evnen til al lede Varme er kun ringe; Træ er en af de daarligste Varmeledere blandt vore almindelige Emner til Indpakning og Bygningsvæsen, hvilket er en stor Fordel. Træhuse er lune om Vinteren, svale om Sommeren; Fustager og Kasser af Træ skærmer Varerne mod Paavirkning af Kulde og Hede, hvilket i høj Grad kan forøge deres Holdbarhed; Træuld og Savspaaner virker ypperligt isolerende. Vægtfylden af det lufttørre Ved er hos vore Træsorter tem- melig ringe, 0.4—0.8, hvilket er en Fordel, hvor de skal anvendes til Bygningsbrug og til almindelig Indpakning. Kun ved enkelte Anvendelser er det umiddelbart gavnligt, at Veddet er tungt; men ofte tiltager en Række vigtige tekniske Egenskaber med Vægtfylden. Denne daler, naar Veddet tørres; Rumfanget svinder altsaa mindre stærkt end Vægten. Svindet er ikke lige stort i alle Retninger; Længden aftager c. 0.1 pCt, medens det periferiske Svind ofte er halvanden Gang saa stort som det radiale. Rumfangssvindet ligger omkring 10 pCt. De ejendommelige Svindingsforhold fremkalder en