Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE EGENSKABER.
663
Ved Siden af Træsortens Farve har dens Glans en ikke ringe
Betydning for Anvendelsen til Snedkerarbejde, men vigtigere er dog
Tegningen, (1er hænger nøje sammen med Aarringens Bygning og
med den Retning, Snitfladen har i Forhold til Stammens Længde-
akse Paa dette Omraade kan man frembringe en overordentlig rig
Variation, hvortil der kun undtagelsesvis findes noget tilsvarende i
andre tekniske Stoffer. Ved smagfulde Sammenstillinger af forskellig
Tegning: regelmæssig Stribning, Buelinier, slyngede Figurer, »Fugle-
øjestræ, masret Træ kan Snedkeren og Vognfabrikanten opnaa en
betydelig Skønhedsvirkning; ofte ordnes Figurerne symmetrisk om-
kring en eller to paa hinanden vinkelrette Akser.
Finheden har især Betydning for Veddets Anvendelse til smaat
Træskærerarbejde; ofte lader det grove Ved sig aldeles ikke arbejde
lint ud; i andre Tilfælde vilde den grove Tegning virke forstyrrende;
kun det fine Ved er saa tæt, at det kan holdes rent, f. Eks. som
Køkkentøj, og kun det fine Ved kan være saa glat, at det ikke
gnaver i Haanden, hvor den skal fatte stærkt om et Greb eller et
Skaft; det fineste Ved kan endog skuffende ligne andre, dyrere
Stoffer, saasom Horn og Ben.
Lugten af det nyfældede Ved er i Regelen behagelig; Kernen
lugter sædvanlig stærkere end Splinten; ved Tørring taber de fleste
Træsorter deres Lugt og meddeler ikke Varer, der pakkes i dem,
nogen Lugt eller Afsmag; dette gælder dog ikke Eg og Fyr, i hvis
Sted man ofte foretrækker Bøg og Gran til Indpakning af Fødevarer
og Klæder. Enkelte Træsorter er vellugtende, ogsaa efter at være
tørrede. En ubehagelig sur Lugt er Tegn paa begyndende Forraad-
nelse.
Evnen til at lede Lyd har ikke blot Betydning for Veddets
Anvendelse til musikalske Instrumenter, men ogsaa i høj Grad for
Brugen af Træ i Husbygning, hvor denne Egenskab er højst uheldig.
Paa flere Maader søger man derfor at dæmpe Lyden, hvor Træ an-
vendes i Skillerum, Lofter og Gulve. Evnen til at lede Lys er
temmelig ringe: dog kan noget Sollys trænge gennem temmelig tykke
Lag af fedt, harpiksrigt Ved.
Evnen til al lede Varme er kun ringe; Træ er en af de
daarligste Varmeledere blandt vore almindelige Emner til Indpakning
og Bygningsvæsen, hvilket er en stor Fordel. Træhuse er lune om
Vinteren, svale om Sommeren; Fustager og Kasser af Træ skærmer
Varerne mod Paavirkning af Kulde og Hede, hvilket i høj Grad kan
forøge deres Holdbarhed; Træuld og Savspaaner virker ypperligt
isolerende.
Vægtfylden af det lufttørre Ved er hos vore Træsorter tem-
melig ringe, 0.4—0.8, hvilket er en Fordel, hvor de skal anvendes
til Bygningsbrug og til almindelig Indpakning. Kun ved enkelte
Anvendelser er det umiddelbart gavnligt, at Veddet er tungt; men
ofte tiltager en Række vigtige tekniske Egenskaber med Vægtfylden.
Denne daler, naar Veddet tørres; Rumfanget svinder altsaa mindre
stærkt end Vægten. Svindet er ikke lige stort i alle Retninger;
Længden aftager c. 0.1 pCt, medens det periferiske Svind ofte er
halvanden Gang saa stort som det radiale. Rumfangssvindet ligger
omkring 10 pCt. De ejendommelige Svindingsforhold fremkalder en