Haandbog I Skovbrug

668 SKOVEFFEKTERNES EGENSKABER. hvilke man har indridset skarpe Mærker. Medens det ikke er let at tørre Veddet fuldstændigt, kan man uden stor Ulejlighed finde, hvor meget det svinder ved at tørres til konstant Vægt i et Værelse’ der er ventileret, har Sol og opvarmes om Vinteren. Brændkraften kan man bestemme ved Hjælp af et Kalorimeter. Hvis man vil tage Hensyn til Tabet ved Forbrænding i almindelige Ildsteder og kan nøjes med at sammenligne to forskellige Arter Brændsel (a og b~), kan man et vist Antal Dage, f. Eks. fra 15. Decbr. til 1,5. Pebr., skiftevis fyre efter følgende Skema abbaabba . . .; hver Slags Brændsel vejes, efterhaanden som det fyldes i den Kasse’ der udgør Beholderen, og man søger hver Dag at have opvarmet samme Antal Timer til samme Grad. I Løbet af det lange Tidsrum vil Virkningen af tilfældige Svingninger i Vejrforholdene (Varmegrad, Vindretning, Vindstyrke, Skydække m. m.) blive udjævnet*). Biprodukterne er i Forhold til Vægt og Rumfang gennenigaa- ende mere værdifulde end Veddet. Deres Anvendelse er ofte be- grænset og deres Holdbarhed ligesaa; mange af dem leveres færdige til Brug og er altsaa ikke egentlige Raastoffer; de frembringes under vore Forhold sjældent i store Mængder, kan i Regelen deles stærkt og sælges som oftest i smaa Partier. En enkelt teknisk Egenskab der er ejendommelig for den enkelte Vare, bliver ofte afgørende for dens Anvendelee. Konkurrerende Stoffer kan i langt højere Grad, en<t hvor Talen er om Træ, skade Afsætningen; her er der kun undtagelsesvis Mulighed for at ændre Anvendelsen Ved at omdanne A aren kan man undertiden styrke den i Konkurrencen; maaske bør der fremstilles Ekstrakt af Garvebarken og det fine Kvas; Tørven kan (S. 607) omdannes til Kokes. Fremskridt paa Lagringens og Forsendelsens Omraader kan maaske udvide vort Marked, endog ud over Landets Grænser. Bedømmelse af Kvaliteten maa ofte bygges paa et Skøn; Tørvens Brændkraft undersøger man ligesom Brændets; Bedømmelse af Frø og Planter er omtalt i det foregaaende ved de enkelte Træarter. Hvor Frøet skal sælges, maa man dog ofte sende Prøver, og undertiden forlanger Køberen tillige Analyser, udførte af en Kontrolanstalt. Ogsaa Garvebark kan man lade analysere, men for begge Varer gælder det, at Udførelsen af en Analyse let kan tage saa lang Tid, at det gunstige Tidspunkt for Handelens Afslut- ning gaar tabt. Derimod vil man hurtigt kunne skaffe sig en Fore- stilling om, hvor stærkt Barken bliver renset, naar man afvejer et Centner, lader det skrabe paa sædvanlig Vis, deler det i to lige store Vægtdele og renser den ene fuldstændigt for Skrub, hvorefter den atter vejes; det sidste Vægtsvind, sammenholdt med det første, giver da en Maalestok for Urenheden. A. Oppermann: Vare- og Handelslære, 1892—93 (autogr.). *) Jfr. E. Gottlieb: Nogle Vedsorters elementære Sammensætning .... (Den tekniske Forenings Tidsskrift, Bd. 6, 1883): Joh. Helms og A. Opper- mann: Bjærgfyrrens Brændværdi . . . (Tidsskrift f. Skovvæsen 1891 B).