Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KVALITET.
667
Kævler af Bøg, Eg, Ask, Avnbøg og Lind kan maaske have
samme Værdi, f. Eks. 1 Kr. pr. Kbf., naar de hver for sig
kommer i Hænderne paa den rette Køber, d. v. s. den der kan
sætte Pris paa de gode Egenskaber og bære over med de mindre
gode. Men en Ombytning af Køberne kan bringe Prisen for
flere af de nævnte Kævler ned til det halve eller endog gøre
dem ganske usælgelige. En Kommission, bestaaende af en
Hjulmand, en Skibsbygger, en Husbygger, en Møbelsnedker og
en Havnebygger, vilde dele sig i fem Mindretal, naar den
skulde give Regler for Kvaliteten af Egetræ.
At Veddet er frit for Fejl, sundt, regelmæssigt bygget, ret,
jævnført og knastefrit, vil dog gennemgaaende forøge Værdien.
Jævnlig maa Skovbrugeren her nøjes med at se paa den ydre
Form og Dimensionerne, der baade paavirker Anvendelsen
umiddelbart og faar Indflydelse paa Oparbejdningen, hvoraf
atter Anvendelsen kan afhænge. Veddets indre Bygning og
tekniske Egenskaber er det vel ofte vanskeligt at undersøge,
men den opmærksomme Iagttager kan dog mangen Gang ved
Betragtning af Træerne, medens de staar i Skoven, eller de
bliver opskovede, danne sig en Forestilling om Aarringsbredde,
Kernedannelse, Knaster, Snoning og Kernekløft. Undertiden er
et Skøn tilstrækkeligt, men om fornødent kan man støtte det
ved Maalinger*). I alle Tilfælde bør man søge at (inde Aar-
sagen til Kvaliteten, ikke blot selve denne; Skovbrugeren som
Producent bør vide, hvorfor Varen er god eller slet, medens
Forbrugeren i Regelen kun spørger, hvordan den er.
Ved Undersøgelse af hele Stammer vil Presslers Tilvækstbor
kunne gøre god Nytte. Kernens Dimensioner undersøger man ved
en Stammeanalyse, der tillige kan give Oplysning om Barkprocenten.
Vægtfylden bestemmer man paa udtagne Klodser; ved Vej-
ningen kan man bruge en almindelig Skaalvægt, en fin Bisnier eller,
naar Stykkerne kun er smaa, en Brevvægt; Rumfanget finder man
ved at dyppe Træstykket ned i Maalekar, enten Glas paa hvilke der
kan allæses Kubikcentimeter, eller egentlige Xylometrc (jfr. Kap. 28).
Alle disse Undersøgelser er saa lette og simple, at de kan overkom-
mes af enhver Skovbruger, og i mange Tilfælde er det ønskeligt at
kende Vægtfylden, selv om Fejlgrænsen for den enkelte Undersøgelse
ligger temmelig højt, f. Eks.'ved 2—3 pCt. Naar man undersøger
Veddet straks efter Fældningen, og dernæst efter at det er tørret til
konstant Vægt, faar man tillige Oplysning om, hvor stort et Svind
i Vægt og Rumfang Tørringen medfører. Det lineære Svind i de
enkelte Retninger maa man undersøge ved Maaling paa udskaarne
Stykker, der udstyres med fine Blyantslinier, eller med Stifter i
*) Jfr, A. Oppermann: Træmaalings-og Tilvækstlære, 1900 (autogr.), Kap. 5—10.