ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
KVALITET. 667 Kævler af Bøg, Eg, Ask, Avnbøg og Lind kan maaske have samme Værdi, f. Eks. 1 Kr. pr. Kbf., naar de hver for sig kommer i Hænderne paa den rette Køber, d. v. s. den der kan sætte Pris paa de gode Egenskaber og bære over med de mindre gode. Men en Ombytning af Køberne kan bringe Prisen for flere af de nævnte Kævler ned til det halve eller endog gøre dem ganske usælgelige. En Kommission, bestaaende af en Hjulmand, en Skibsbygger, en Husbygger, en Møbelsnedker og en Havnebygger, vilde dele sig i fem Mindretal, naar den skulde give Regler for Kvaliteten af Egetræ. At Veddet er frit for Fejl, sundt, regelmæssigt bygget, ret, jævnført og knastefrit, vil dog gennemgaaende forøge Værdien. Jævnlig maa Skovbrugeren her nøjes med at se paa den ydre Form og Dimensionerne, der baade paavirker Anvendelsen umiddelbart og faar Indflydelse paa Oparbejdningen, hvoraf atter Anvendelsen kan afhænge. Veddets indre Bygning og tekniske Egenskaber er det vel ofte vanskeligt at undersøge, men den opmærksomme Iagttager kan dog mangen Gang ved Betragtning af Træerne, medens de staar i Skoven, eller de bliver opskovede, danne sig en Forestilling om Aarringsbredde, Kernedannelse, Knaster, Snoning og Kernekløft. Undertiden er et Skøn tilstrækkeligt, men om fornødent kan man støtte det ved Maalinger*). I alle Tilfælde bør man søge at (inde Aar- sagen til Kvaliteten, ikke blot selve denne; Skovbrugeren som Producent bør vide, hvorfor Varen er god eller slet, medens Forbrugeren i Regelen kun spørger, hvordan den er. Ved Undersøgelse af hele Stammer vil Presslers Tilvækstbor kunne gøre god Nytte. Kernens Dimensioner undersøger man ved en Stammeanalyse, der tillige kan give Oplysning om Barkprocenten. Vægtfylden bestemmer man paa udtagne Klodser; ved Vej- ningen kan man bruge en almindelig Skaalvægt, en fin Bisnier eller, naar Stykkerne kun er smaa, en Brevvægt; Rumfanget finder man ved at dyppe Træstykket ned i Maalekar, enten Glas paa hvilke der kan allæses Kubikcentimeter, eller egentlige Xylometrc (jfr. Kap. 28). Alle disse Undersøgelser er saa lette og simple, at de kan overkom- mes af enhver Skovbruger, og i mange Tilfælde er det ønskeligt at kende Vægtfylden, selv om Fejlgrænsen for den enkelte Undersøgelse ligger temmelig højt, f. Eks.'ved 2—3 pCt. Naar man undersøger Veddet straks efter Fældningen, og dernæst efter at det er tørret til konstant Vægt, faar man tillige Oplysning om, hvor stort et Svind i Vægt og Rumfang Tørringen medfører. Det lineære Svind i de enkelte Retninger maa man undersøge ved Maaling paa udskaarne Stykker, der udstyres med fine Blyantslinier, eller med Stifter i *) Jfr, A. Oppermann: Træmaalings-og Tilvækstlære, 1900 (autogr.), Kap. 5—10.