Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
666
SKOVEFFEKTERNES EGENSKABER.
langsomt, at det kun giver Os og opvarmer Skorstenen, men ikke
Værelset eller Maden. Ved Madlavning gælder det i høj Grad om,
at der paa bestemte Tider frembringes en tilstrækkelig høj Varme-
grad, passende til Kogning, Bagning eller Stegning.
Undertiden er det ikke Brændkraften, men Brændbarheden, der
har størst Betydning, saaledes hvor Veddet skal bruges til Optæn-
ding. Ved at sønderdeles bliver det niere brændbart, dog kan meget
smaa Dele, saasom Savspaaner, ikke fænge, med mindre der er
stærk Træk i Ildstedet. Frønnet Ved brænder langsomt, ulmende,
uden Flamme. I mange Tilfælde lægger vi Vægt paa, at Brændet
kan holde Ilden passende længe og ikke fortæres af Flammer, hvis
Varme vilde gaa tabt gennem Skorstenen, overhede Kakkelovnen
eller svide Maden. Ogsaa i denne Henseende byder de moderne
Ildsteder store Fordele, men man maa ikke overse, at den gamle
Vindovn ventilerede langt bedre end Magasinovnen (Ventilovnen), og
at man altsaa gør et Skridt tilbage i hygiejnisk Henseende, naar
man kun udstyrer Ildstedet og ikke samtidig Værelset med Ventiler.
Vor Bedømmelse af Brændet paavirkes ikke blot af de forannævnte
Forhold, men ogsaa af om det brænder lydløst og lugtløst, eller det
knitrer og brager, oser og ryger. I Røgerierne anvender man for-
skellige Arter af Brænde til de forskellige Varer, f. Eks. Skinker,
Aal, Sild, Makrel, der skal fremstilles.
Den forudgaaende Fremstilling af Veddets Egenskaber, sam-
menholdt med Skildringen af de enkelte Træarter i Kap. 4—19,
viser, at vore Skoveffekter kan byde noget for enhver Smag,
enhver Anvendelse af Træ. Vore Kunder maa søges paa mange
forskellige Omraader af Næringslivet, naar vi skal opnaa den
højeste Pris i hvert enkelt Tilfælde, og vi ikke kan stole paa,
at Mellemhandlere besørger Varerne fordelte paa bedste Maade.
Ogsaa inden for den enkelte Art af Kunder er der Mulighed for
at gaa i Enkelthederne, thi Veddet er i høj Grad deleligt og
skal i de allerfleste Tilfælde anvendes som smaa Stykker; kun
faa Iræstykker i den færdige Brugsgenstand er over 20 Kbf.
(Mølleakser, Skibskøle, Master, store Bjælker); mange er vel
1—10 Kbf. (almindeligt Tømmer, store Bræder og Planker) men
endnu langt flere udgør kun en lille Del af en Kubikfod (al-
mindelige Staver, Bundstykker, Fælg, Eger, Træsko, Møbeldele,
Tagspaan, Brænde). Samtidig er de sorterede og delvis tilvirkede
Varer saa ensartede, at de kan være Genstand for Storhandel.
Jo videre man gaar med Tildannelsen, desto større kan Ens-
artetheden blive. Ved at sortere og tilvirke opnaar vi altsaa
baade at kunne sælge en gros og en détail, ligesom vi bliver i
Stand til at sende Prøver af vore Varer, medens de raat op-
skovede Effekter i Regelen maa bedømmes paa Stedet.
Da A eddet anvendes paa mangfoldige Omraader, kan man
kun til en vis Grad tale om dets Kvalitet i Almindelighed. Fem