Haandbog I Skovbrug

TEKNISKE EGENSKABER. 665 over Spaan, er Trykfastheden maaske lige saa stor som Trækfast- heden. Frossent Ved er lidet elastisk og kløver af denne Grund ikke godt, men det er skørt og derfor let at save i; gamle Træer har ofte skørt Ved. Hos den enkelte Træart vokser Styrken med Vægtfylden af det tørre Ved. I den praktiske Anvendelse er det snart den ene, snart den anden Slags Styrke, der har Betydning, og ofte stiller de forskellige Forbrugere modsatte Fordringer til Veddet. I mange Tilfælde er desuden Paavirkningen blandet, saaledes at to eller flere af de nævnte Egenskaber samtidig gør sig gældende. Da Trævarer, selv om de sorteres skarpt, er temmelig uensartede, gør man i Praksis aldrig Regning paa, at Styrken er saa stor, som Forsøgsresultater viser; en ”enkelt stor Knast, et enkelt daarligt Stykke Træ kunde udsætte den hele Bygningskonstruktion eller det hele Møbel for Sønderbryd- ning, naar man gik til den yderste teoretisk fundne Grænse. Ofte er det dog ikke Veddets Styrke, men dets Varighed, der bliver afgørende for Anvendeligheden. Da de ødelæggende Kræfter er af højst forskellig Art, kan den samme Træart, ja det samme Træstykke, være varig ved en Anvendelse, lidet varig ved en anden. Varigheden over for Slid hænger nøje sammen med Haardheden, Spaltningsfastheden og Ensartetheden, men tillige med Tørhedsgraden; fugtigt Ved slides let. Hertil kommer, at Fugtigheden begunstiger Forraadnelse saavel som Ødelæggelse ved en Mængde højerestaaende Svampe og flere Insekter; hurtigst ødelægges Veddet, naar der tillige er rigelig Varme og Adgang for Luften*). Hvorledes Oparbejdning, Lagring og Imprægnering kan forhøje Varigheden, er omtalt foran (S. 570, 653, 593). Veddets Varighed har først og fremmest Betyd- ning for Anvendelsen, men dog ogsaa for Salg, Forsendelse og Lagring. Et vigtigt Omraade af Træets Anvendelse er der, ved hvilket hverken Varighed eller Styrke har væsentlig Betydning : Anvendelsen til Brænde. Her skal Veddet jo gaa til Grunde for at gøre Nytte og behøver altsaa kun at vare et eller faa Aar, indtil det er lagret (S. 656), oparbejdet og forhandlet. Det tørre Ved kan brænde, det er brændbart, fordi det især bestaar af Kulstof og Brint. Efter Vægt har Naaletræ større Varmeevne end Løvtræ, og lavest staar de °lette Løvtræer; af lige store Rumfang giver de tunge, haarde Løvtræer den største Varmemængde. Denne kommer dog aldrig fuldstændig til Nytte, men Tabets Størrelse paavirkes af mange For- hold, først og fremmest af Ildstedets Indretning, Skorstenens Bygning og Veddets Fugtighedsgrad. Passende stærk Træk i Ovn eller Kom- fur sparer meget Brænde, og der er i nyere Tid ved Dansk Skov- forenings Initiativ sket betydelige Fremskridt paa dette Omraade; fremtidig bør man sikkert lægge megen Vægt paa at studere de en- kelte Ovn- og Komfurtyper i Forhold til Skorstenens og den øvrige Bygnings Dimensioner. Det Vand, Veddet indeholder, maa ikke blot drages fra den nyttige Mængde (Vægt eller Rumfang) ; det maa ogsaa regnes for skadeligt, da det binder Varme ved sin Fordampning og sinker Forbrændingen; meget vaadt Ved kan endog brænde saa *) Jfr. J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi, 1896—98; E. Rostrup og C. Weis- mann: Hussvampen, 1898; E. Rostrup. Plantepatologi, 1902.