Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AUKTION.
673
stemt til at sælges underhaanden eller til eget Forbrug, bør
være bortført, inden Køberne faar Lejlighed til at se det.
Distriktsbestyreren bør selv rekvirere Auktionen hos ved-
kommende juridiske Myndigheder og bekendtgøre den for Offent-
ligheden, saaledes at han staar som den, i hvis Navn Forret-
ningen afholdes og den, der har Ret til at forlange Auk-
tionen hævet, eller kan forlange Betaling paa Stedet, hvor
Køberen er ubekendt eller uvederhæftig. Undtagelsesvis har
man tilladt Skovbrugeren eller en anden Repræsentant for
Ejeren at være Auktionarius, men sædvanlig tilfalder dette
Hverv en yngre Fuldmægtig fra Herredskontoret, der kun alt
for ofte mangler Evne til at anspore Kunderne og til at be-
dømme deres Soliditet. Konditionerne maa være klart og tyde-
ligt affattede, men tillige bør de i højere Grad end hidtil al-
mindeligt stemme med Formerne for høflig Omgangstone.
At Køberen skal lade sig Effektet paavise og ikke maa hente
det uden Tilladelse, er rimeligt, men man behøver ikke i den An-
ledning at true med Straffeloven. Faktisk overholder man sjældent
Bestemmelsen om, at det solgte falder tilbage til Sælgeren, hvis det
ikke er betalt til den fastsatte Tid, og at Køberen dog skal tilsvare
sit Bud med forskellige Tillæg; der var da Grund til at mildne
Konditionernes barske Udtryk noget; maaske kan man endog tilføje,
at Skovens Personale vil imødekomme og vejlede Køberen, saa vidt
Skovdriftens Tarv tillader det, medens det nu i Regelen kun hedder,
at han har uvægerlig al relie sig efter Skovbetjentens Anvisning.
Vore Kunder er jo ikke en sammenløben Hob af løse Personer, men
fortrinsvis Egnens fast bosiddende Befolkning, fra Aar til Aar det
samme Publikum, som kun i Kraft af Vanen og fordi de ved, at
Ordene kun er Ord, finder sig i den lidet hensynsfulde Tiltale, der
møder dem, naar Konditionerne læses op.
Ved Salg underhaanden sættes Prisen gennem Forhandling
mellem Køber og Sælger; denne maa altsaa være særlig vare-
kyndig, og Salgsmaaden volder ofte den ledende Skovbruger
meget Arbejde. Til Gengæld kan han langt hyppigere end ved
Auktionssalg faa de godeVarer betalte, som de bør; der betales
ikke Gebyrer, men højst Stempel af en Kontrakt (S. 678), og
det er let at komme i Forbindelse med store Forbrugere, naar
man vil rette sig efter deres Fordringer til Opskovning, Sor-
tering, Tildannelse og Transport.
Denne Salgsmaade giver mere end nogen anden Lejlighed
til at forbedre Afsætningen uden for nærmeste Omegn, og Ta-
bellen S. 669 viser, at der sælges langt mere underhaanden end
ved Auktion til fjerntboende Købere. Skovbrugeren maa være
utrættelig i at henvende sig til dem, der formodes at kunne
bruge hans Varer; Bekendtgørelser i Blade og Tidsskrifter nytter
43