Haandbog I Skovbrug

688 UDMAALING OG VURDERING. skønt de kan indeholde en kendelig Vedmasse, thi de har ingen Værdi for ham, ja deres Salg som Brænde kan mangen Gang næppe betale Udgiften til Forsendelse, hvor de tilmed ofte gør Skade (S. 647). Store Rodudløb kan derimod i visse Tilfælde have en anselig Værdi, men udmaales dog i Regelen ikke sær- skilt. Paa vankantet Skibstømmer regnes Bredden lig Afstanden mellem Flugtsiderne, Tykkelsen lig Afstanden mellem Bugt- siderne minus den halve Vankant; paa lignende Maade maales vankantede Planker; Længden af Krumtømmer tages efter Flugt- sidens Midtlinie; Knætræets to Dele udmaales ofte hver for sig, naar de har forskellig Tykkelse, ellers som Krumtømmer. En virkelig bekvem og hensigtsmæssigt indrettet Kubik- tabel, svarende til dansk Maal, haves ikke, og hvis der ikke er Udsigt til, at Metersystemet i en nogenlunde nær Fremtid bliver indført, bør der udarbejdes et Tabelværk, afpasset efter Skov- brugets Tarv. Indtil da maa vi nøjes med de foreliggende Kubik- tabeller. Ved Beregning af Grundflader efter Metermaal haves mange Hjælpemidler, og ved Omsætning af Favne og Bunker til Kubikfod kan man anvende Multiplikationstabeller*). Uden Tabel beregnes Rumfanget R, udtrykt i Kubikfod, af en Kævle som R = d2L : 92, hvor d er Diameteren paa Midten, udtrykt i Tolvtedelstommer, medens L er Længden i Alen; endnu nøj- agtigere haves R = (1 + 1 : 1ljd~L : 100. Paa 1 Kbf. gaar der 2 Al. 6 X 6 Tmrs. tilhugget Tømmer, medens 8x9 Tmrs. Tøm- mer indeholder 1 Kbf. pr. løbende Alen (jfr. S. 576). Tætheden for den enkelte Favn eller Bunke bestem- mer man ved Udmaaling, men Fremgangsmaaden bliver noget forskellig efter Varens Art. Ukløvet Favnetræ maales korsvis Stykke for Stykke paa Midten, idet man først inaaler Favnens Højde og Længde paa flere Steder og dernæst efterhaanden river den ned; af og til tager man desuden en Række Længdemaal paa Træstykkerne; i Regelen vil man aflæse hele Centimeter, baade paa Tykkelse og paa Længde. Hvis Træet skal kløves, maaler man paa lignende Maade inden Udkløvningen saa mange Stykker, at der er nok til f. Eks. næsten 5 Favne; derefter lader man dem kløve ud og sætte op, og hvis den sidste Favn eller Halvfavn ikke bliver helt udfyldt, maaler man nogle Reserve- *) Mest benyttet er H. A. Koch: Kubiktabel for runde Træstammer, Horsens, 1885. En kortfattet Tabel af A. Oppermann findes i Almanakken Danmark, 1898 (Landboudgave). Til Metermaal svarer J. Gylding: Kubiklabel for Cylindere, 1891. Stammegrundflader beregnes ved Hjælp af M. F. Kunze: Hilfstafeln für Holzmassen-Aufnahmen, Berlin, 1884. Forsikringsselskabet Hafnia har 1897 udgivet en Multiplikationstabel.