Haandbog I Skovbrug

FREMGANGSMAADE VED UDMAALINGEN. 689 stykker til; nogle Længdemaal, svarende til Favnens Dybde, tages efterhaanden, og til sidst maales Højde og Længde paa hver enkelt Favn. Knudebrænde og lignende uregelmæssigt formet Favnetræ vejer man og linder Rumfanget af Vægten, idet man bestemmer Vægtfylden paa nogle udtagne Prøver. Hvis Træet ved Udkløvningen sorteres i flere Effekter, kan man tilnærmelsesvis antage, at deres Rumfang forholder sig som Vægtene. ■* Klodstræ, Rafter, Stangtræ o. Ign. Varer maaler man sek- tionsvis saaledes, at man afsætter Sektionerne ud fra den tyk- keste Ende af det enkelte Stykke; meterlange Sektioner, der kluppes korsvis paa Midten med Centimeters Aflæsning, vil her i Regelen være passende. Hvor Bunken indeholder mange Stykker, og disses Længde er forskellig, udjævnes de Fejl, der stammer fra, at den øverste Sektions Længde er mellem 0.5 og 1.5 m. ; men tykkere Stykker, af hvilke der kun gaar faa til en Bunke, bør man inddele i Sektioner paa den Maade, at Maalene afsættes fortløbende, idet man begynder ved Rodenden af det tykkeste Stykke; den ene Klods betragtes som en Fort- sættelse af den anden. Hvis Bunkens Stykker alle er afkortede nøjagtigt paa samme Længde /, kan man maale denne om- hyggeligt paa en Række Stykker og dernæst overalt inddele i 2 eller 4 Sektioner, hvis Længde da bliver l : 2 eller l : 4. Og- saa her vil man passende kunne aflæse Centimeter baade paa Længde og paa Tykkelse. Hvor Bunken har bestemte ydre Maal, begynder man med at tage disse. Kvasbunker vejer man fuldstændigt efter at have maalt de ydre Dimensioner og bestemmer dernæst Vægtfylden paa ud- tagne Prøver (jfr. S. 667), idet man anvender Xylometer eller en fin Klup. Underliden kan man dog lige saa nemt afkvase alle de større Grene, f. Eks. hvad der er over 1 Tm. tykt, og udmaale dem sektionsvis som Stangtræ. Grenene lægges Side om Side op paa et Lad, hvis Lægter ligger 0.2, 1.0, 2.0, 3.0 ... Meter fra den tykke Ende af Stykkerne, som nu kluppes kors- vis ved 0.5, 1.5, 2,5.... Meter. Det fine Kvas vejes og Vægt- fylden bestemmes. Ved al Udtagning af Prøver til Vægtfyldebestemmelse maa man erindre, at Veddet ofte er mere tørt i de ydre Dele af Bunkerne eller Favnen end inde i Midten, og man maa tage Hensyn til det, der spildes ved Oparbejdningen, og det der medgaar til Overmaal. Ligeledes maa man passe, at de Effekter, der undersøges, bliver opsatte eller lagte saaledes, som det er Skik paa Skovdistriktet, hvad angaar Sortimentsgrænser, Tæthed 44