Haandbog I Skovbrug

698 SKOVEJENDOM OG DENS EGENSKABER. men selv Naaleskove er her i Landet kim lidet udsalte for at ødelægges ved Naturbegivenheder; end ikke Stormen 12. Febr. 1894, der gjorde større Skade end nogen anden i mange Aar, har voldet vort Skovbrug følelige Tab. Derimod kan skadelige Dyr og Svampe som foran omtalt forringe Udbyttet af Naale- trædriften stærkt. Hvorledes de smaa Skovejendomme betaler sig, vides ikke, da man slige Steder næsten aldrig fører et særskilt og nøjagtigt Regnskab; men den Kærlighed, med hvilken Ejerne af smaa Jordbrug, særlig paa Fyn og i Østjylland, fra Slægt til Slægt har omfattet deres Skovhaver og andre Smaaskove, forklares dog vist naturligst som Udslag af en mangeaarig Erfaring for, at det er et Gode at have Skov til Ejendommen. Om større veldrevne Skovbrug ved man gennem mange Aars omhyggelige Regnskaber, at deres Overskud kan in aale sig med det, som store Avlsgaarde, selv paa langt bedre Jord, kan give*). Naar Skovbrugets Udbytte her i Landet undertiden er lavere end Landbrugets, kan det ligge i, at Skovene er bievne for- bedrede, saaledes at der er ophobet Kapital i Træmasse, Veje, Hegn, Vandafledning, Husbygning, Driftsplan, Regnskabsvæsen, Udvidelse af Skovdistriktet. Omend ikke alt dette er gjort paa bedste Maade, ikke alt bærer Rente, saa er Fejlene dog næppe saa store som i Landbruget, hvor man har ophobet uhyre Mængder død Kapital, ja Kapital som stadig drager nye Ud- gifter efter sig, i Bygninger**) og Maskiner. I mange skovrige Lande béstaar Skovbruget kun i Fortæring af et fra Fortiden opsparet Naturgode, en stor Masse af værdifuldt Træ, i hvis Sted man ofte kun efterlader et usselt Krat, en aaben forreven Ungskov eller endog skovblottet Grund, Ødemark; man driver Rovdrift, medens vort Skovbrug gennemgaaende er Erstatnings- drift. Hvorledes Rentabiliteten af nye Skovanlæg vil stille sig, er næsten altid usikkert, da man vanskelig kan bedømme Priser, Udbytte og Udgifter 50—100 Aar i Forvejen. Fordelagtigst turde vel være Indtagelse af passende Arealer under ældre bestaaende Skovbrug, af hvis løbende Indtægter det nye Anlæg kan be- *) Jfr. C. H. Schrøder: Frederiksgave Distrikt (Tidsskrift for Skovvæsen 1889 B); Elers Koch: Brahetrolleborg Skovdistrikt 1786—1886 (smst. 1892 B) Grevskabet Langelands Distrikt har i de sidste 10 Aar givet et gennemsnitligt aarligt Udbytte af 20 Kr. pr. Td. Ld., skønt Benyttelsen er meget maadeholden, og Udgifterne f. Eks. til Kulturer og Bestyrelse, paa Grund af Jagten og Skovenes spredte Beliggenhed, er store. **) Jfr. A. Oppermann: Grundplaner til forstlige Boliger, 1895, S. 87.