Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDBYTTE OG OMDRIFT.
699
kostes. Om en Del Hedeplantager med gode Afsætningsforhold
kan man formode, at de vil betale sig godt, eller der haves be-
stemt Erfaring i denne Retning; i andre Tilfælde maa Anlægget,
hvis det ikke har Betydning for Omgivelserne, betragtes som
mislykket, men ofte kan dog Fordringerne til direkte Udbytte
af Kapitalerne nedstemmes noget, idet man gaar ud fra følgende
Betragtninger:
En passende Mængde Skov har sandsynligvis en gavnlig
Indflydelse paa Omgivelsernes Naturforhold, ligesom Skoven
bidrager til at forskønne Egnen. Som Arbejdsgiver supplerer
Skovbruget Agerbruget, og det samme gælder ofte, hvor Talen
er om Jordens Benyttelse (jfr. Kap. 1). Fremdeles gælder det
for Skove, der tilhører Staten, Kommuner, Stiftelser, Kald og
fideikommissariske Besiddelser, at en rationel Forbedring eller
Udvidelse, som det nuværende Slægtled bekoster, er en For-
øgelse af Besiddelsens Værdi, en produktiv Anvendelse af dis-
ponibel Kapital og Arbejde, der maaske ellers var bievne an-
vendte paa uproduktiv Maade, og ikke til Opdyrkning af døde
Arealer, som tærer paa det Offentliges Midler (E. Dalgas). Noget
lignende gækler vel ogsaa til Dels for den frie private Ejer;
Fabrikanten eller Handelsmanden, der anlægger en Hedeplan-
tage for Penge, som er tilovers, venter næppe fuld Rente af
Kapitalen, men sætter Pris paa at bidrage sin Del til Landets
Opdyrkning, ikke blot ved Tilplantningen, men ogsaa ved at
Arbejdslønnen tilfalder Egnens fremadstræbende, ubemidlede
Befolkning, der saaledes sættes i Stand til at anbringe Kapital
i sin egen Bedrift. Hedebonden, der planter, har som oftest
nok af næsten værdiløs Jord; sin og sine Trækdyrs Arbejds-
kraft giver han, naar den er ledig; Vejledning ydes ham gratis;
Planter faar han billigt, og 33 pCt. af de takserede Anlægsom-
kostninger betaler Staten. Hans egne kontante Udgifter er
maaske kun en Snes Kroner pr. Td. Ld., og et nogenlunde for-
nuftigt Anlæg vil ikke blot yde ham gode Renter af dette Beløb,
men ogsaa megen Glæde og mange indirekte Fordele. Han har
da god Grund til at plante.
Skovbrug kan godt bestyres af Ejeren selv, og Ledelsen
kan være temmelig simpel og billig. Hvor Ejeren ikke selv
kan lede Bruget, maa Bestyrelsen overgaa til en fast ansat og
i hvert Fald til Dels fast lønnet Bestyrer, medens moderne
Skovbrug, der gaar ud paa at lade Skoven give regelmæssigt
Udbytle, samtidig med at den bevares, næppe med Fordel kan
forpagtes ud. Om dette er nogen væsentlig Ulempe ved Skov-
bruget, turde dog være tvivlsomt. I Landbrug og Fiskeri er