ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
UDBYTTE OG OMDRIFT. 699 kostes. Om en Del Hedeplantager med gode Afsætningsforhold kan man formode, at de vil betale sig godt, eller der haves be- stemt Erfaring i denne Retning; i andre Tilfælde maa Anlægget, hvis det ikke har Betydning for Omgivelserne, betragtes som mislykket, men ofte kan dog Fordringerne til direkte Udbytte af Kapitalerne nedstemmes noget, idet man gaar ud fra følgende Betragtninger: En passende Mængde Skov har sandsynligvis en gavnlig Indflydelse paa Omgivelsernes Naturforhold, ligesom Skoven bidrager til at forskønne Egnen. Som Arbejdsgiver supplerer Skovbruget Agerbruget, og det samme gælder ofte, hvor Talen er om Jordens Benyttelse (jfr. Kap. 1). Fremdeles gælder det for Skove, der tilhører Staten, Kommuner, Stiftelser, Kald og fideikommissariske Besiddelser, at en rationel Forbedring eller Udvidelse, som det nuværende Slægtled bekoster, er en For- øgelse af Besiddelsens Værdi, en produktiv Anvendelse af dis- ponibel Kapital og Arbejde, der maaske ellers var bievne an- vendte paa uproduktiv Maade, og ikke til Opdyrkning af døde Arealer, som tærer paa det Offentliges Midler (E. Dalgas). Noget lignende gækler vel ogsaa til Dels for den frie private Ejer; Fabrikanten eller Handelsmanden, der anlægger en Hedeplan- tage for Penge, som er tilovers, venter næppe fuld Rente af Kapitalen, men sætter Pris paa at bidrage sin Del til Landets Opdyrkning, ikke blot ved Tilplantningen, men ogsaa ved at Arbejdslønnen tilfalder Egnens fremadstræbende, ubemidlede Befolkning, der saaledes sættes i Stand til at anbringe Kapital i sin egen Bedrift. Hedebonden, der planter, har som oftest nok af næsten værdiløs Jord; sin og sine Trækdyrs Arbejds- kraft giver han, naar den er ledig; Vejledning ydes ham gratis; Planter faar han billigt, og 33 pCt. af de takserede Anlægsom- kostninger betaler Staten. Hans egne kontante Udgifter er maaske kun en Snes Kroner pr. Td. Ld., og et nogenlunde for- nuftigt Anlæg vil ikke blot yde ham gode Renter af dette Beløb, men ogsaa megen Glæde og mange indirekte Fordele. Han har da god Grund til at plante. Skovbrug kan godt bestyres af Ejeren selv, og Ledelsen kan være temmelig simpel og billig. Hvor Ejeren ikke selv kan lede Bruget, maa Bestyrelsen overgaa til en fast ansat og i hvert Fald til Dels fast lønnet Bestyrer, medens moderne Skovbrug, der gaar ud paa at lade Skoven give regelmæssigt Udbytle, samtidig med at den bevares, næppe med Fordel kan forpagtes ud. Om dette er nogen væsentlig Ulempe ved Skov- bruget, turde dog være tvivlsomt. I Landbrug og Fiskeri er