Haandbog I Skovbrug

700 SKOVEJENDOM OG DENS EGENSKABER. Forpagtning vel almindelig anvendt, men Følgen er som oftest enten en effektiv Kontrol, der er dyr og besværlig at udøve, samtidig med at den lammer Forpagterens Initiativ, eller en slap Kontrol, der rummer megen Fare for, at Ejendommen for- ringes i Forpagtningstiden, hvilket i Folkemunde har formet sig til Ordsproget: »Ageren er Ejerens Hustru og Forpagterens Frille«. Langt mere vilde dette da gælde Skovbruget. Ikke blot Bestyrelsen, men ogsaa Arbejdsordningen er for- holdsvis simpel i Skovbruget. Det lægger (jfr. Kap. 31) ikke Beslag paa megen Arbejdskraft, men denne kan knyttes fast til Virksomheden Aaret om, hvilket bidrager til at give rolige og fredelige Forhold. Blandt Skovbrugets Udgifter regnes Skatterne i Regelen for at være højst ubetydelige, idet man bygger paa, at Skyldsæt- ningen er lav, og at Skovskyld kun svarer halvt mod Ager- og Engs Hartkorn. Sikkert overvurderer man ofte de økonomiske Fordele ved den nugældende Beskatning. Nogle Skove har i Forhold til deres nuværende Areal et meget betydeligt Skov- skylds-Hartkorn, rimeligvis fordi dette er bevaret uforandret, skønt en stor Del af Skoven er bleven ryddet; langt over Halv- delen af vort Skovareal bærer Ager- og Engs Hartkorn, og en- delig hviler Auktionsgebyrerne som en tung Byrde paa alle saa- danne større Skovbrug, der ikke overvejende kan anvende Salg underhaanden og efter Takst. Rimeligvis vil Skovenes Beskat- ning blive omordnet samtidig med andre Landejendommes, og man maa da haabe, at det ogsaa lykkes al faa fjernet den for- ældede og urimelige Skat paa Salg ved Auktion. Skovbruget i Danmark er som oftest behæftet med Baand, (1er er paalagte af Hensyn til den Interesse, som Samfundet har eller har hall i Skovenes Bevarelse. De fleste herhen hø- rende Bestemmelser er meget gamle, og de har da paa den ene Side vundet en vis historisk Berettigelse, er bievne en Slags Servitutter paa Skovejendommene, medens de paa den anden Side ofte er forældede og daarligt afpassede efter Nutidens øko- nomiske Liv og den moderne Retsopfattelse. Forordningen 27. Sept. 1805 indeholder vidtgaaende Forbud mod Rydning og Forliugning af Skov. Undertiden er Skovene sik- rede mod Rydning ved Lovgivningen om Bondejords Indtagelse til Skov (især Lov 9. Marts 1872 § 3) eller ved særlig tinglæst Dekla- ration, hvilket sidste i stor Udstrækning har fundel Anvendelse paa de nye jydske Hedeplantager. En Del Skove skærmes ved den offent- lige Mening mod at blive ryddede. Indskrænkninger i Retten til at sælge fri private Skovejendomme findes ikke her i Landet. Derimod er Udstykningsfriheden begrænset