Haandbog I Skovbrug

BAAND. 701 ved Lov 11. Maj 1897 § 2, og Forordningen 1805 indskrænker Retten til Hugst i Skoven de første 10 Aar efter, at den har været Genstand for Handel. Undtagelsesvis har Staten paabudt en Række bornholmske Kommuner under visse Omstændigheder at anlægge Skov paa Udmarker (Lov 9. Febr. 1866). Bestemmelser om Driftsmaaden og Benyttelsen lindes i Forord- ningen 1805 og er til Dels gentagne i Hedeselskabets Deklarationer, der tillige foreskriver Anlæg af Brandlinier. Den Skovfordning 5. Marts 1814, der fik kongelig Sanktion, men aldrig traadte i Kraft, indeholdt Forbud mod at skade Naboens Skov ved uforsigtig Hugst. Hvis Ejeren tre Gange gentager sin Mishandling af Skoven, skal Re- geringen if. Forordningen 1805 § 19 (jfr. Fdgn. 1814 § 13) paa hans Bekostning overtage Tilkultiveringen af de ødelagte Strækninger. Flere af de ovennævnte Forbud og Paabud holdes dog ikke i Hævd. Særlige Bestemmelser om Driften af kommunale Skove findes ikke i vor Lovgivning, men Kommunernes Ledelse er underkastet Statens Overtilsyn. I Skovforordningen af 1814 § 6 var det bestemt, at Fællesskov under visse Forhold ikke maatte udskiftes, men skulde drives efter en samlet godkendt Driftsplan. Driften af de til Præste- kald hørende Skove er underlagt Statsmagtens Tilsyn (Anordning 7. April 1900 § 39). I øvrigt behandles Kommuners, Stifteisers og Kakis Skove her i Landet, som om de var privat Ejendom. Skove, der er behæftede med fldeikommissariske Baand, stilles, hvad Driften angaar, her i Landet faktisk lige saa frit som egentlig piivat Skov, men iilvivlsomt er Benyttelsen ofte præget af Besidde- rens Ønske om, at Besiddelsen i Overensstemmelse med dens Natur maa blive bevaret uskadt til de kommende Slægtled, selv om Stats- magten ikke paalægger ham nogen følelig Tvang i saa Henseende. Endelig er det et Baand paa Skovbruget som fri Næringsvej, at Staten ejer og driver betydelige Skovstrækninger. Den kan der- ved gribe ind i den frie Omsætning, idet den er Herre over, hvilke Effekter der udbydes, i hvilke Mængder og til hvilke Priser. Paa mange af disse Omraader kunde der vel være Trang til Forandring, saaledcs at nogle Baand blev fjernede, andre strammede, men i hvert Fald saaledes at den Tvang, man paa- lægger, bliver effektiv, hvilket næppe vil ske, før der foregaar en grundig Omordning af vort Skovbrugs Overledelse. Løs- ningen af denne Opgave vil kræve et Samarbejde mellem for- skellige Faktorer, blandt hvilke de fagkyndige Skovbrugere kun er en og næppe den vigtigste. Men hver enkelt Skovbruger kan hos Ejere og i den offentlige Mening bidrage til at frem- kalde en Stemning for Skovbrugets Bevarelse, dels ved at sørge for, at det betaler sig godt, dels ved at gøre Besiddelsen saa behagelig, Kapitalen saa bevægelig som muligt, endelig ved at give Oplysninger om Skovbrugets Udbytteforhold og om den rette Fremgangsmaade ved Udbyttets Beregning. Paa alle disse Omraader er der en vid Mark for el frugtbringende Samarbejde mellem Teori og Praksis, og Skovbrugets Talsmænd bør søge