702
SKOVEJENDOM OG DENS EGENSKABER.
at paavirke den offentlige Mening, ikke blot naar denne rejser
sig mod vort Brug, men ogsaa, ja måaske fuldt saa meget eller
i hvert Fald med større Udsigt til et godt Resultat, naar Stem-
ningen er ligegyldig eller velvillig. En saadan Virksomhed vil
ofte bære lige saa rig Frugt og have lige saa stor Betydning
som det uundværlige stille Arbejde for en Udvikling af Brugets
indre Teknik og administrative Ordning. Dog ogsaa herigennem
kan den offentlige Mening vindes, og meget, som gavner den
enkelte Skovejendom, vil tillige give det ikke faglige Publikum
en gunstig Mening om Skovbruget: En god Inddeling, en pas-
sende Afveksling mellem yngre og ældre Bevoksninger, middel-
store Foryngelsesarealer med vellykkede Kulturer, gode Veje og
Hegn, velførte Udhugninger, omhyggeligt Skovningsarbejde, for-
maalstjenlige Boliger, gode Arbejderforhold bidrager til at stemme
Befolkningen velvilligt mod Skovbruget.
Tilnærmelsesvis fordeler Skovarealet i 1896 (S. 98) sig paa
følgende Maade til de forskellige Arter af Ejere:
Tusinder
Tdr. Ld. pCt.
Staten............................................. 106 20
Klitvæsenet......................................... 39 7
Stiftelser, Kald og Selskaber...................... 35 7
Kommuner............................................ 15 3
Ejendomme m. fideikommissariske Baand............. 85 16
Private Ejere...................................... 250 47
Til Statsskovene er regnet Lystskovsdistriktel, til Selskaber
er regnet Hedeselskabet som Skovejer, hvorimod Aktieselskaber
og Interessentskaber er regnede til de private Ejere. Stats-
skovene findes især i Nordøstsjælland, paa Bornholm og i Vest-
jylland; Klitskovene, der ligeledes tilhører Staten, men ikke er
Domæne, langs Jyllands Vestkyst; Stifteisers Skove især paa
Sjælland, Kaldsskove og Selskabers Skove især i Jylland; Kom-
muneskove fortrinsvis paa Bornholm, i Vestjylland og ved nogle
Købstæder i andre Egne af Landet; Skove, der tilhører Ejen-
domme med fideikommissariske Baand, især paa Øerne, samt
i det østlige og mellemste Jylland. Forholdsvis er vistnok
Bornholm og Østsjælland fattigst paa fri privat Skovejendom.
Litteratur. A. Oppermann: Skovene og Skovbruget i Forhold
til Samfundet, 1897.