703
TREDIVTE KAPITEL
SKOVBRUGETS LEDELSE I ALMINDELIGHED
Det praktiske Skovbrugs Teknik paavirkes kun lidet af
Ejendomsforholdene: Kultur og Hugst, Tilvirkning og Forsen-
delse, Lagring og Salg er eller bør være næsten ganske ens i
Statens og i andre Ejeres Skove. Saaledes som vort Skovbrug
gennem et Aarhundrede liar formet sig, er der ingen væsentlig
Forskel paa de Fremgangsmaader der følges, eller de Varer der
frembringes, efter som Ejeren er en Person eller en Institution,
er fri eller er bunden ved fideikommissariske Baand. Ledelsen
af det enkelte Skovbrug kan derfor i Hovedsagen fremstilles
uden Hensyn til Ejendomsforholdene, for saa vidt ikke Ejen-
dommens Størrelse paavirker Skovdistriktets.
Medens de Skove, der tilhører Staten, Stiftelser, Selskaber
og fideikommissariske Ejendomme, overvejende er samlede til
nogenlunde store Skovdistrikter, er en væsentlig Del af de Kom-
muner, Kald og Privatmænd tilhørende Skove smaa Ejendomme,
ofte saa smaa at de vanskeligt kan bære Udgiften til en selv-
stændig, faglig uddannet Bestyrelse, men f. Eks. maa være un-
der Tilsyn af Skovbrugere, der er knyttede til større Skovejen-
domme. I alt er rimeligvis tre Fjerdedele af Landets oprindelige
Skove og den overvejende Del af de nye Skovanlæg paa øde
Jord underlagte en faglig uddannet Bestyrelse, og for mere end
Halvdelen af Arealet er der udarbejdet Driftsplaner, hvis Ind-
flydelse paa Skovenes Behandling imidlertid skifter stærkt fra
Sted til Sted. Selv i Statens Skove og paa de største private
Ejendomme er Skovdistrikterne, sammenlignede med Udlandets,
gennemgaaende smaa, hvilket staar i Forbindelse med, at Skove
og Bevoksninger er smaa, samtidig med at Hugst og Kultur er
temmelig intensiv, samt at en stor Del af Udbyttet sælges en
detail. I Heder og Klitter synes der vel at skulle opstaa store
Skovdistrikter, og dette kan til Dels begrundes ved, at Driften her
maa blive mindre intensiv end i de gamle Skovegne; men det
vil dog vist ofte vise sig nødvendigt at dele disse store Distrikter,
efterhaanden som Bevoksningerne bliver ældre og giver Udbytte.
Lokale og personlige Forhold kan vel føre til, at Skovens
Bestyrelse ordnes paa mange forskellige Maader, men hvor Skov-
distriktets Størrelse overstiger 1000 Tdr. Ld., i Vestjylland det
dobbelte, vil man sædvanlig have en egentlig Distriktsbestyrer,