Haandbog I Skovbrug

704 SKOVBRUGETS LEDELSE I ALMINDELIGHED. under ham et mere eller mindre talrigt Tilsynspersonale, og over ham enten Ejeren eller dennes Repræsentant i den over- ordnede Administration*). Distriktsbestyreren er den egentlige Leder af vedkommende Skovbrug; han har Ansvar for Driften, fordeler Arbejdet over Aaret, disponerer i Handelsanliggender, antager og afskediger Skovarbejdere og forestaar Distriktets Regnskabsføring, undertiden tillige dets Planlægning; Kasserer- virksomheden bør derimod ikke overdrages Distriktsbestyreren, hvem vi i det følgende efter almindelig Sprogbrug vil kalde Skovrider, vel vidende at de to Udtryk ikke i alle I ilfælde dækker hinanden. Hans Forretninger falder i to Hovedgrupper, den ene omfattende Skoveffekternes Tilvirkning, Forsendelse, Lagring og Salg, den anden Udvisning af de Træer der skal hugges og Frembringelse af nye Bevoksninger paa de Arealer, der blottes ved Hugst, eller som indtages til Skov; hertil kom- mer forskellige administrative Forretninger: Regnskabsvæsen, Budgettering, Bygningstilsyn, Ordning af Arbejdsforhold og un- dertiden Deltagelse i Planlægning; endelig maaske Ledelse af Jagten (se S. 715). Det er saaledes en mangesidig Virksomhed, der skal ud- foldes af Skovrideren, hvilket gør Stillingen vanskelig, men ogsaa tiltrækkende. Han maa have indgaaende Varekundskab og For- staaelse af Handel med Skovprodukter; undertiden kræves des- uden Kendskab til Savværksdrift og i hvert Fald til en Række andre Tilvirkningsarbejder. Han maa være en kyndig Skov- dyrker, der ikke er fremmed for da haandværksmæssige Enkelt- heder, hvis Betydning vi har fremhævet mange Steder i det foregaaende; men lige saa vigtigt er det, at han kan opfatte Skovnaturen, føle sig i Forstaaelse med Skovens Liv, træffe det rette Valg af Træart og Kulturmaade, bedømme og modarbejde de Farer og Fjender som truer den unge Kultur eller senere Bevoksningen; og fremdeles byder Skovplejen: Udhugning og *) Medens Forholdet mellem Skovejer og Skovbestyrer jævnlig vil blive be- rørt i det efterfølgende (særlig i Kap. 32—33), har vi ikke ment at burde fordybe os i Overførslernes Virksomhed, da deres Antal med vore ud- stykkede Besiddelsesforhold er saa ringe. Angaaende Forslag til en Om- ordning af vor øverste Skovbestyrelse se P. E. Müller i lidsskrift lor Skovbrug Bd. V. Side 3. A. Oppermann: Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786—1886, S. 251; Et Stebarn i Administrationen (Tilskueren 1894). En Fagmand [G. P. L. Bruel]: Nogle Henstillinger ang. Skov-Ad- ministrationens Reform, 1896. Artikler i Tidsskrift for Skovvæsen, Række B, af C. V. Prytz (1897); K. Sehested (1899); P. E. Müller (smst); En Fag- mand (1900).