Haandbog I Skovbrug

710 SKOVBRUGETS LEDELSE I ALMINDELIGHED. overs fra tjenstlige og andre Kørsler. Ofte vil man dog i vore Dage kunne slutte fast Akkord pr. Mil eller pr. Time om Leje af et til Skovriderens Forhold passende Køretøj; i andre Tilfælde kan man lade hans tjenstlige og private Kørsel besørge af Skovvæsenets Heste, ligesom Avlsforvalteren paa en større Gaard har fri Befordring; en Ridehest kan fodres og passes paa Skovens Regning, især hvor Di- striktet holder Fleste, men bør ejes af Skovrideren. Ofte vil han vel i Fremtiden befordre sig med Bane, paa Cykle eller paa Auto- mobil i Stedet for at bruge Heste, men en Rytter er dog i Stand til at komme frem paa mange Steder i Skoven, hvor andre Befor- dringsmidler lader Skovbrugeren i Stikken, saa at han er nødsaget til at gaa; ogsaa den ældre Skovbruger kan være en øvet og ud- holdende Rytter, hvilket kan sætte ham i Stand til at udfylde sin Stilling, naar de legemlige Kræfter begynder at svinde,, men Synet endnu er skarpt og Aandsevnerne usvækkede. Skovbruget er paa nogenlunde store Distrikter bedst tjent med, at Skovrideren i højere Grad, end det nu som oftest er Tilfældet, svarer til sit Navn. Hvor der fra ældre Tid findes Landbrug ved Skovridergaarden, og denne ikke kan flyttes, har man jævnlig forpagtet Avlsbruget ud, og Jorden har da bedst af, at Forpagteren bor paa Lodden; men for Skovrideren er det ikke behageligt, at fremmede færdes i de til Gaarden hørende Udhuse, og i Længden bør en saadan Ord- ning ikke vedblive. En Opgørelse af den gennemsnitlige Forpagt- ningsafgift for Landets Skovriderjorder vilde kunne give gode Holde- punkter for Bedømmelsen af den Værdi, man bør tillægge Emolu- ments Tjenestejord, hvor Anskuelserne nu divergerer stærkt, saaledes at man snart regner med et Udbytte lig det, der faas af veldrevne mindre Landbrug, hvis Ejere kan anvende deres hele Tid i en Virk- somhed, til hvilken de tidlig er bievne oplærte, medens andre mener, at Tjenestejordens Drift giver Underskud, idet de næppe tager til- strækkeligt Hensyn til Værdien af Fødemidler, som fortæres paa Stedet, eller til Udgiften ved Befordring i Skovbrugets Tjeneste. Hvor der opføres nye Skovriderboliger*), bør de først og fremmest lægges bekvemt for Skovdistriktet, og dernæst om muligt ogsaa tæt ved Jærnbanestation, Posthus og andre Steder, med hvilke Beboerne skal have Forbindelse. At Boligen ligger tæt ved Storskov, forøger vel dens Hygge, men kan ogsaa ude- lukke Solen og giver gensidig Fare for Ildsvaade, hvor Skoven bestaar af Naaletræer. Det til Boligen hørende Areal bør være saa stort, c. 2 Tdr. Ld., at Skovrideren kommer til at bo frit og ugenert, men ikke saa stort at det bringer ham ind paa at holde Karl og Heste; helst maa en betydelig Del af Arealet til- plantes med Skovtræer, f. Eks. Birk eller Fyr, der hurtigt kan vokse op til at give Læ og Skjul saavel for Boligen som for en Kultur af Eg; et saadant Anlæg vil være lige saa smukt som en stor Have og langt billigere at holde. Anlæg af Have og *) Jfr. A. Oppermann: Grundplaner til forstlige Boliger, 1895.