Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOVRIDEREN.
711
Læplantning hører med til Indretning af en Bolig paa Landet,
og Udgifterne maa billigvis udredes af Ejeren, ikke al Brugeren;
ogsaa passende Kontor-Inventar, saasom Borde, Skabe, Reoler
og Stole, bør betales af Skovdistriktet. Boligen maa være saa
stor, at den er rummelig og hyggelig, men heller ikke større;
ved Bedømmelsen heraf maa Kontorlokale med tilhørende helst
brandfri Arkivruin og eventuelt Assistentværelse selvfølgelig hol-
des uden for Beregningen. Hvor Skovrideren kan bo i Nær-
heden af en Købstad eller en større Landsby, fristes man vel
ofte til at give ham en passende Huslejegodtgørelse fremfor at
bygge til hatn, men denne Sum maa da være saa rundelig, at
ogsaa de nævnte Lokaler til tjenstlig Brug kan lejes for samme
Beløb. I alt Skovens Bygningsvæsen bør saa vidt muligt bi uges
Skovens Træ.
Ti] Emolumentet Fri Bolig er der dog olte knyttet den Be-
tingelse, at Brugeren bekoster Vedligeholdelsen, medens Hoved-
reparationer, Tilbygning og Ombygning betales at Ejeren. At
lade Brugeren ogsaa afholde disse sidste Udgifter eller at lægge
dem som Byggelaan paa nuværende og fremtidige Brugere kan
formentlig, nkar der hører fri Bolig til Stillingen, kun indføres
i Kraft af den stærkeres Ret, men ogsaa den aarlige Vedlige-
holdelse maa helst, efter forudgaaende Synsforretning, betales
af Skovdistriktet, eller delte kan give Materialierne, mod at
Brugeren betaler Arbejdslønnen.
Foruden Fri Bolig har Skovrideren ofte frit Brændsel a
Favnebrænde, Tørv (og Lyng), men mange Skovejere, med
Staten i Spidsen, har foretrukket at give Brændselsgodtgørelse
og udstyre Skovridergaarden med Kulovne, hvilket atter fører
til, at Skovrideren bliver Egnens Foregangsmand i Overgangen
til at bruge Kul. I andre Virksomheder kendes næppe noget
lignende*), og det synes mere rimeligt at udstyre Skovridei-
gaarden med de bedste Ildsteder til Brænde og Tørv samt at
levere Skovrideren Brændet ganske frit, savet og hugget, i saa
store Mængder at han kan lære Befolkningen, hvilken Be-
hagelighed det er at opvarme hele Hjemmet med et renligt,
mildt varmende Brændsel, og hvor let Madlavningen gaar, naar
man kan bruge Brænde sammen med en passende Mængde
Torv. Ved at lønne rundeligt paa dette Omraade havde man
sikkert gennem Eksemplet kunnet modarbejde Brugen af Kul,
Kokes og Kogegas ganske virksomt. At bruge Brænde og Tørv
*) Vi har ogsaa i det foregaaende anbefalet at bruge Skovens Træ til Kultur-
hegn (S. 313—316).