ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
SKOVRIDEREN. 711 Læplantning hører med til Indretning af en Bolig paa Landet, og Udgifterne maa billigvis udredes af Ejeren, ikke al Brugeren; ogsaa passende Kontor-Inventar, saasom Borde, Skabe, Reoler og Stole, bør betales af Skovdistriktet. Boligen maa være saa stor, at den er rummelig og hyggelig, men heller ikke større; ved Bedømmelsen heraf maa Kontorlokale med tilhørende helst brandfri Arkivruin og eventuelt Assistentværelse selvfølgelig hol- des uden for Beregningen. Hvor Skovrideren kan bo i Nær- heden af en Købstad eller en større Landsby, fristes man vel ofte til at give ham en passende Huslejegodtgørelse fremfor at bygge til hatn, men denne Sum maa da være saa rundelig, at ogsaa de nævnte Lokaler til tjenstlig Brug kan lejes for samme Beløb. I alt Skovens Bygningsvæsen bør saa vidt muligt bi uges Skovens Træ. Ti] Emolumentet Fri Bolig er der dog olte knyttet den Be- tingelse, at Brugeren bekoster Vedligeholdelsen, medens Hoved- reparationer, Tilbygning og Ombygning betales at Ejeren. At lade Brugeren ogsaa afholde disse sidste Udgifter eller at lægge dem som Byggelaan paa nuværende og fremtidige Brugere kan formentlig, nkar der hører fri Bolig til Stillingen, kun indføres i Kraft af den stærkeres Ret, men ogsaa den aarlige Vedlige- holdelse maa helst, efter forudgaaende Synsforretning, betales af Skovdistriktet, eller delte kan give Materialierne, mod at Brugeren betaler Arbejdslønnen. Foruden Fri Bolig har Skovrideren ofte frit Brændsel a Favnebrænde, Tørv (og Lyng), men mange Skovejere, med Staten i Spidsen, har foretrukket at give Brændselsgodtgørelse og udstyre Skovridergaarden med Kulovne, hvilket atter fører til, at Skovrideren bliver Egnens Foregangsmand i Overgangen til at bruge Kul. I andre Virksomheder kendes næppe noget lignende*), og det synes mere rimeligt at udstyre Skovridei- gaarden med de bedste Ildsteder til Brænde og Tørv samt at levere Skovrideren Brændet ganske frit, savet og hugget, i saa store Mængder at han kan lære Befolkningen, hvilken Be- hagelighed det er at opvarme hele Hjemmet med et renligt, mildt varmende Brændsel, og hvor let Madlavningen gaar, naar man kan bruge Brænde sammen med en passende Mængde Torv. Ved at lønne rundeligt paa dette Omraade havde man sikkert gennem Eksemplet kunnet modarbejde Brugen af Kul, Kokes og Kogegas ganske virksomt. At bruge Brænde og Tørv *) Vi har ogsaa i det foregaaende anbefalet at bruge Skovens Træ til Kultur- hegn (S. 313—316).