Haandbog I Skovbrug

712 SKOVBRUGETS LEDELSE I ALMINDELIGHED. er en meget beskeden Luksus, mere berettiget end mangen anden. Ved Bedømmelse af Lønningsforhold bør man ikke blot se paa Begyndelseslønnen, men ogsaa tage Hensyn til, om der gives Alderstillæg. Set fra Skovbrugerens Standpunkt er disse ønskelige, da hans Udgifter stiger, sædvanlig kulminerende natir han har naaet 50 Aars Alder eller noget senere. For Ejeren har den erfarne men endnu rørige Bestyrer størst Værdi, og det turde derfor være rimeligt hvert 5 te Aar at lægge f. Eks. 15 pCt. til Begyndelseslønnen, indtil denne er forhøjet med i alt 60 pCt., hvorefter den bliver uforandret; vi gaar her ud fra en Ansæt- telsesalder af højst 30 Aar som den mest fordelagtige for alle Parter. Den, der skal gaa, til han er 40 Aar eller endnu mere, før han kommer i selvstændig Virksomhed, sløves let ved Mangelen paa Ansvar og Initiativ, maaske desuden ved Nærings- sorger, lian bliver halvgammel, inden han lærer Skovdistriktet at kende, og han kan ikke nøjes med samme Begyndelsesløn- ning som den BOaarige. Ogsaa for Tjenestejordens Drift er del bedst, at Skovrideren ansættes ung, saa at han har Haab om at kunne nyde Fl ugten af Forbedringer i Driften. Gennem- gaaende arbejdes der sikkert mere intensivt i vore Skove nu end før, hvor meget og ypperligt Arbejde end de foregaaende Slægtled har ydet, og Livet er paa mange Omraader blevet dyrere; det synes da rimeligt at forhøje Lønningerne noget, idet der tages Hensyn til, at en Skovriderstilling sædvanlig er Ende- inaalct paa Løbebanen, ikke et Gennemgangsled til en højere lønnet Stilling, ligesom det maa tages i Betragtning, at Middel- standens Lønninger her i Landet gennemgaaende er beskedne, ganske særligt i Statens Tjeneste. For dennes Vedkommende er Pensionsvæsenet lovordnet, men i det private Skovbrug, hvor der for øvrigt ofte pensioneres fuldt saa godt som i Statstjene- sten, venter denne Sag endnu paa at ordnes efter faste Regler, og inden Spørgsmaalet er brændende, hvilket i Længden turde blive mest behageligt for alle Parter. 1 Tvivlstilfælde vilde det vel være muligt at finde en Form for Voldgift, der kunde fungere uden at gribe forstyrrende ind i private Forhold. Under Distriktsbestyreren bør sortere et passende Antal Skovfogder, hvis Virkekres for Øernes og Sydøstjyllands Ved- kommende sædvanlig vil strække sig over 500—1000 Tdr. Ld., medens Tallene i det nordlige og vestlige Jylland vel snarest maa fordobles. Hvor der findes smaa Skove, som ligger fjernt fra de andre Dele af Distriktet, bør man lægge Tilsynet i Hæn- derne paa en Skovløber eller Opsynsmand, der enten tages