Haandbog I Skovbrug

LØNKAMPE. FAGFORENINGER. 729 Uro i Skovbruget; en Tid kan Bevægelsen vel holdes tilbage ved, at man nægter at forhandle med Foreningens Ledere, men det vil næppe nytte i Længden, og vore Bestræbelser bør i saa Fald gaa ud paa, at der dannes en særlig Fagforening for Skov- arbejdere, saa at disse ikke bliver solidariske med de andre Landarbejdere, der er sysselsatte snart her, snart der og ofte ingen Steder. Dette lader sig forhaabentlig gennemføre; kun hvor der er knyttet Savværk eller lignende Bedrift til Skov- distriktet, vil man rimeligvis komme i Forbindelse med Fabrik- arbejdernes Organisation. Ved at give stadigt og vellønnet Arbejde kan Skovbruget til en vis Grad forebygge Strejker; Arbejdskontrakter og Regler om Voldgift kan i hvert Fald hindre alt for pludselige Udbrud af Lønkampe, men man maa ikke vente at kunne undgaa disse ganske. Her er det af stor Betydning, at Skovbruget er stillet anderledes end de fleste andre omfattende Virksomheder over for Kravet paa, at Arbejdet skal udføres til bestemte Tider. Vor Høst kan for en stor Del udsættes, endog Aarevis; især gælder dette om Hovedbenyttelse af Bøg, Eg og Ædelgran. Noget Træ kan sælges paa Roden; fremdeles kan vi henlægge Skovningen til Bevoksninger med særlig værdifuldt Træ, eller vi kan for- mindske Arbejdet ved at aflægge Løvtræet som Kævler, Klods- træ og Rafter i Stedet for Favnetræ; Kvaset kan vi ofte lade ligge paa Skovbunden. Bygningsarbejder kan indskrænkes stærkt. Kulturarealet formindskes ved, at vi tager Hovedbenyt- telsen i de bedste Bevoksninger, og paa det menneskelige Ar- bejde sparer vi ved at anvende Selvsaaning, hvor det lader sig gøre, men ellers kunstig Saaning og Plantning af Frøbeds- planter; Jordarbejdet maa saa vidt muligt udføres med Heste- kraft, og det er her som i andre Henseender en Fordel, at Di- striktet selv holder Trækdyr (S. 642). I Tilsynspersonalet vil vi have en betydelig Arbejdsstyrke, der yderligere forøges, hvis Lærlingeforholdet udvikles saaledes som ovenfor omtalt, og hvor der uddannes Skovfogedelever i betydeligt Antal, vil de udgøre en Stab af sikre og paalidelige Arbejdere, med hvilke der kan udrettes meget, naar vi benytter deres Kræfter paa den mest økonomiske Maade. Ved Bedømmelse af Skovarbejderens Økonomi maa vi have for Øje, at lian i Regelen er uformuende; hans eneste Kapital er hans Kræfter, Færdighed, Intelligens og Sundhed. Denne Kapital forrentes og opslides, amortiseres i Ordets egentligste Betydning, i Livets Løb, og Udbyttet, Arbejdslønnen, tilfalder ham som en Livrente.