Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
730
ARBEJDS- OG ARBEJDERFORHOLD.
Hidtil har man fortrinsvis søgt at forbedre Arbejderens
Kaar ved at lære ham at omgaas sparsommeligt med Frugten
af hans Arbejde, Livrenten. Med Rette mener han, at han ikke
kan være forpligtet til at spare altid; Overklassen og Middel-
standen gør det ikke. Kan han faa noget tilovers, naar han
har dækket sine daglige Udgifter og givet Bidrag til Sygekasse,
da bør han vist spare sammen til at blive Husejer eller at faa
Fribolig i en Slags Asylhus, naar han bliver gammel. Skov-
arbejderen har ligesom Byernes smaa Bestillingsmænd fast Ar-
bejde, ligelig Fortjeneste Aaret om og er ofte i en Menneske-
alder knyttet til samme Egn; han kan da særdeles godt være
Medlem af en Byggeforening, hvis Oprettelse kan støttes af
Skovejeren saavel som af Skovbrugeren, naar de vil nøjes med
at være velvillige Raadgivere i Stedet for faderlige Formyndere
eller enevældige Herskere*).
Vi bør lære Arbejderen at spare paa selve hans Kapital og
om muligt at forøge denne; derved lider han intet Savn, og han
opnaar langt mere end ved at spare paa Livrenten. Paa Kræf-
terne sparer han ved at bruge gode Redskaber og Arbejds-
maader; paa Kræfter og Sundhed ved at bo i Skovens Nærhed
og ved at forsynes med et Skur paa Arbejdspladsen. Der spares
paa Udgifter til Erhvervelse af Færdighed, naar vi antager Ar-
bejderen tidligt og uddanner ham systematisk; ja, lians Kapital
kan ad denne Vej endog forøges kendeligt. Paa Sundheden
sparer vi ved at lære ham sunde Arbejdsstillinger og farefrie
Fremgangsmaader. I samme Retning virker sunde Boliger; let
Adgang til godt Vand; Undervisning for ham og hans nærmeste
i Sundhedspleje, Sygepleje og Hjælp ved Ülykkestilfælde. Ved
klare Ordrer, gode Sorteringsredskaber og en planmæssig Ledelse
af Virksomheden sparer vi paa hans intellektuelle Arbejde; ved
en forstandig Behandling sparer vi ham for Tab gennem unø-
dige Lønkampe; ved at hæve Arbejderstanden socialt skaffer vi
den Tilgang af gode Elementer.
Naar den besiddelsesløse ikke mere kan arbejde, falder
han Samfundet til Byrde og inaa i Regelen, direkte eller indi-
rekte, forsørges af de besiddende, ofte under Former der med-
fører store Omkostninger. Det er ikke blot humant, men ogsaa
økonomisk for Landets Arbejdsherrer at søge Arbejderen be-
varet som produktivt Medlem af Samfundet saa stor en Del
*) Jfr. A. Oppermann: Grundplaner til forstlige Boliger, 1895; Arbejdskraft
og Arbejderboliger (Forstlig Diskussionsforening 1901). Om Arbejderens
Forhold som Lejer se L. 23. Maj 1902 om Fæste-, Leje- og Tjenestehuse
paa Landet.