Haandbog I Skovbrug

730 ARBEJDS- OG ARBEJDERFORHOLD. Hidtil har man fortrinsvis søgt at forbedre Arbejderens Kaar ved at lære ham at omgaas sparsommeligt med Frugten af hans Arbejde, Livrenten. Med Rette mener han, at han ikke kan være forpligtet til at spare altid; Overklassen og Middel- standen gør det ikke. Kan han faa noget tilovers, naar han har dækket sine daglige Udgifter og givet Bidrag til Sygekasse, da bør han vist spare sammen til at blive Husejer eller at faa Fribolig i en Slags Asylhus, naar han bliver gammel. Skov- arbejderen har ligesom Byernes smaa Bestillingsmænd fast Ar- bejde, ligelig Fortjeneste Aaret om og er ofte i en Menneske- alder knyttet til samme Egn; han kan da særdeles godt være Medlem af en Byggeforening, hvis Oprettelse kan støttes af Skovejeren saavel som af Skovbrugeren, naar de vil nøjes med at være velvillige Raadgivere i Stedet for faderlige Formyndere eller enevældige Herskere*). Vi bør lære Arbejderen at spare paa selve hans Kapital og om muligt at forøge denne; derved lider han intet Savn, og han opnaar langt mere end ved at spare paa Livrenten. Paa Kræf- terne sparer han ved at bruge gode Redskaber og Arbejds- maader; paa Kræfter og Sundhed ved at bo i Skovens Nærhed og ved at forsynes med et Skur paa Arbejdspladsen. Der spares paa Udgifter til Erhvervelse af Færdighed, naar vi antager Ar- bejderen tidligt og uddanner ham systematisk; ja, lians Kapital kan ad denne Vej endog forøges kendeligt. Paa Sundheden sparer vi ved at lære ham sunde Arbejdsstillinger og farefrie Fremgangsmaader. I samme Retning virker sunde Boliger; let Adgang til godt Vand; Undervisning for ham og hans nærmeste i Sundhedspleje, Sygepleje og Hjælp ved Ülykkestilfælde. Ved klare Ordrer, gode Sorteringsredskaber og en planmæssig Ledelse af Virksomheden sparer vi paa hans intellektuelle Arbejde; ved en forstandig Behandling sparer vi ham for Tab gennem unø- dige Lønkampe; ved at hæve Arbejderstanden socialt skaffer vi den Tilgang af gode Elementer. Naar den besiddelsesløse ikke mere kan arbejde, falder han Samfundet til Byrde og inaa i Regelen, direkte eller indi- rekte, forsørges af de besiddende, ofte under Former der med- fører store Omkostninger. Det er ikke blot humant, men ogsaa økonomisk for Landets Arbejdsherrer at søge Arbejderen be- varet som produktivt Medlem af Samfundet saa stor en Del *) Jfr. A. Oppermann: Grundplaner til forstlige Boliger, 1895; Arbejdskraft og Arbejderboliger (Forstlig Diskussionsforening 1901). Om Arbejderens Forhold som Lejer se L. 23. Maj 1902 om Fæste-, Leje- og Tjenestehuse paa Landet.