SKOVARBEJDERENS ØKONOMI.
731
af hans Liv som muligt. Vi bør i det mindste vise samme
Omhu for at spare paa Menneskers Arbejdsevne som paa Træk-
dyrenes; vi bør søge at udnytte deres Kraft lige saa godt som
Maskinernes; vi bør ligesom i Mejeridriften stræbe at gøre
Ydelsen større og mere værdifuld. Alt dette vil gavne Skov-
arbejderne og fremme Skovbruget, men desuden vil det bidrage
til en almindelig Forbedring af Arbejderforholdene paa Landet.
Der er her et Omraade, hvor Skovbruget kan gaa i Spidsen for
Udviklingen, og de Summer, der kan vindes eller spares, er
næppe mindre end i Husdyrbrug og Plantedyrkning.
Litteratur. E. Holck og de Mylius: Arbejdspriser i Skovene
(Tidsskrift for Landøkonomi 1870). — P. E. Müller: Arbejdspriser
i 1877—78 (Tidsskrift for Skovbrug Bd. VII, S. 106). Optegnelser
om vore Skoves mindre Bidrag til Landboernes Fornødenheder (Tids-
skrift for Skovbrug Bd. V, S. 245). — A. Oppermann: Arbejds- og
Arbejderforhold i Skovbruget, specielt paa Lolland, Falster og Møen
(Lolland-Falsters Forstmandsforenings Forhandlinger 1898). Skovene
og Skovbruget i Forhold til Samfundet, 1897, Kap. 3. Historie og
Statistik, 1896—1902, (autogr.) 1ste Del, Kap. 9. — P. Winge: Pri-
vat-Skovbrugets Forretningsordning og dets Personales Tjenestefor-
hold: I. Skovarbejderne (Tidsskrift for Skovvæsen 1895 B). — Med-
delelser fra Statistisk Bureau, særlig: Lønningsforhold vedr. Statens
Arbejdere, 1897; Tyende- og Daglejerlønnen, 1899; Fæste-, Leje- og
Tjenestehuse, 1900; Arbejderfamiliers Forbrug, 2, 1901.