Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
740
BOGFØRING OG REGNSKAB.
kord eller Dagløn, men Listen behøver ikke at følge Skovens
Inddeling. Skovrideren sender den reviderede Delingsliste sam-
men med Regningerne, til Kassereren, som giver den til ved-
kommende Skovarbejder, der er bemyndiget til at hæve Beløbet;
Kvittering for dette gives paa Regningerne, ikke paa Listen, der
efter at være benyttet af Arbejderne lever.es til Skovfogeden.
Hver Maaned bringer Skovfogeden Udleveringslisterne,
af hvilke nogle er Ekstrakter af Kataloger, medens andre (jfr.
S. 735) henviser til Opmaalingsbøger og Distriktsbestyrerens
Opgivelser om Priser eller ledsages af Kvitteringer fra Deputat-
nydere m. fl. Der udfærdiges en særlig Liste for hver af de
forskellige Indtægtskonti, altsaa ogsaa for Udlevering uden Be-
taling hvis denne har en særlig Konto. Effekterne opføres sær-
skilt for hver Afdeling og i øvrigt adskilte ligesom paa Arbejds-
regningerne; ved Salg underhaanden opføres hver enkelt Køber
for sig, og det samme gælder for Takstsalg hvor der ikke kan
henvises til et Katalog. Længst til højre paa Siden maa der
være Plads til Bemærkninger.
Ved alle Friudleveringer maa det afgøres, om de baade skal
opføres som Indtægt og som Udgift, altsaa som Versurposter, eller
kun som Indtægt. Til den første Klasse bør regnes Udlevering til
Skovdistriktet og Skovens Personale, heri medregnet Skovbrugets
Læge, Kasserer og Sagfører, hvis saadanne findes. Udlevering til
Skoler, Hospitaler, Præstekald m. v., som Skovejeren er juridisk
forpligtet til at yde, er en Slags Skat eller Servitut; hvis han betaler
den som Skovejer, bør den opføres som Versurpost, men hvis han
yder den som Godsejer eller som Velgører i Almindelighed, bør kun
Indtægten opføres, hvilket sidste ogsaa gælder om Gaver som Skov-
ejeren ikke er juridisk forpligtet til at yde.
Det er vanskeligt at vurdere de Effekter, der udleveres gratis,
paa rette Maade, Det simpleste er at sætte Prisen lig den, man
opnaar ved Salg af lignende Varer, men mange mener, at disse vilde
dale i Pris, naar Udbuddet steg, og at man derfor bør vurdere Fri-
udleveringerne, hvis Modtagere maaske ikke vilde blive vore Kunder,
naar de skulde købe, lavere end det solgte. Ofte sælges dog næsten
hele Udbyttet, og en lille Forøgelse vilde da næppe give noget Pris-
fald, eller Godsets eget Forbrug er i den Grad overvejende, at Resten
ikke er nok til en regelmæssig Handel, f. Eks. med Tømmer, og
derfor maa sælges til lave Priser, idet Kunderne fortrinsvis søger
anden Steds hen; her skulde man altsaa sætte Prisen højere fol-
det, der udleveres gratis, end for det solgte. En Købmand vil vist
sædvanlig regne Prisen paa de Varer, han selv tager fra sin egen
Forretning, lig Indkøbsprisen med Tillæg af Transport og Told
(Lagerpris); hans Personale vil vel som oftest faa, hvad de selv for-
bruger, til samme Pris eller i hvert Fald 10 pCt. under Salgsprisen.
Denne sidste Vurdering bør vi vist anvende, saaledes at vi f. Eks.
sætter Prisen for 1 Fv. Bøgekløvebrænde, udleveret gratis, til 18 Kr.,
naar Salgsprisen (med Salær) er 20 Kroner.