Haandbog I Skovbrug

RENSKRIFTER. 741 , Distriktsbestyreren maa anvende megen Omhu paa at gen- nemgaa Skovfogedens Regninger og Lister. De bør ikke blot være fri for egentlige Fejl, men de maa tillige være klare og oplysende uden at være vidtløftige. Ved at stille strenge For- dringer paa dette Omraade af Regnskabsføringen skærper man Kontrollen og tilvejebringer et værdifuldt Materiale til Brug ved Undersøgelser, nu eller senere, over Skovdriftens Statistik ; men tillige udvikles Ansvarsfølelsen og Iagttagelsesevnen baade hos overordnede og underordnede, nani de tvinges til æt gøie sig Bede for Udgifter, Indtægter og Arbejdsmængder saavel som fol- den indbyrdes Sammenhæng mellem disse Størrelser. Omfanget af det udførte Arbejde maa staa i et rimeligt Forhold til Antallet af Arbejdsdage; Sortimentsforholdet maa passe til Bevoksningen og Hugsten; det gravede Antal Riller eller Huller maa svare til det bearbejdede Areal (jfr. S. 179), den anvendte Plantemængde eller Frømængde ligesaa; Jordmassen til Overslaget, Mængden af Sten eller Grus til Vejlængden, osv. Naar Skovrideren har gennemgaaet og benyttet Renskrifterne, nummererer han dem fortløbende, uden Hensyn til Konto, fra Nr. 1 opefter, og dernæst lægger han det ene Eksemplar ind i Mapper eller sætter det i de S. 708 omtalte Brevordnere, af hvilke man bør have en for alle Udleveringslister og en for hver Udgiftskonto; hvert enkelt Omslag maa være tydeligt mærket paa Ryg og Sider, saa at man kan se, hvad det inde- holder, og for hvilket Regnskabsaar det gælder. Det andet Eksemplar af Regningerne sendes med Paategning om deres Rigtighed til Skovkassereren, ledsaget af en Følgeskrivelse der gentager Regningernes Numre og Beløb samt angiver den sam- lede Sum, som skal stemme med Delingslisternes. Paa lignende Maade sendes Udleveringslisterne til Skovkassereren, ledsagede af Regninger til de Købere som ikke har betalt kontant; paa hver Regning henvises til Udleveringslislens Nummer, og der tilføjes en Bemærkning om Betalingsvilkaar, helst baade i Følge- skrivelsen og paa Regningen. Medens der næppe kan lægges for stor Vægt paa Udarbej- delsen af Renskrifterne, maa Omfangel af den daglige Bogføring i høj Grad rette sig efter Forholdene. Hvor den kun skal virke i Kontrollens Tjeneste, kan man nøjes med en Kassebog, et Vedregnskab og en simpel Skovningsbog, der føres i to Eksem- plarer, det ene af Skovrideren, del andet af Skovfogeden; men hvor der lægges Vægt paa Belysning af Driftens Statistik, fører Distriktets Bestyrer tillige en Bygningsbog og en Planteskolebog. At lade ham føre en særlig Kulturprotokol, undertiden den mest