Haandbog I Skovbrug

 ATMOSFÆREN. 1.0°, altsaa omtrent som paa Landbohøjskolen, der ogsaa hal- en lignende Beliggenhed. Havets Virkning strækker sig vel ofte flere Mil ind i Landet, men den er dog langt stærkere ved Kysterne, og der er f. Eks. en kendelig Forskel fra Lollands Kyster til det indre af Øen (Christianssæde). Endnu mere lokalt virker ofte Terrain forholdene: Medens det højtliggende Fakse er nogenlunde frit for Frost (se ovenfoi), optræder denne meget skadeligt i en stor Del af de vestligere Bregentved Skove, der ligger i en Lavning bag det høje Stevns, Køge Aas og Bakkerne ved Gisselfeld (jfr. S. 2). Paa den bak- kede, smalle 0 Langeland, der tilmed hører til Landets sydligste Dele, er Nattefrost njesten ukendt. Som Eksempel paa en stærk Nattefrost, der var udbredt over næsten hele Danmark, vil vi tage Frosten 18.—19. Maj 1880, der er udførlig beskreven*). Temperaturen var 4 til 6 limer under Frysepunktet og dalede inde i Landet til o/2 , ved Bnkebæk endo« til -4- 9.7°. Ved Landbohøjskolen frøs det 3% , en Kulde, der ikke tidligere (1860—80) var iagttaget paa denne Station saa sent paa Foraaret; Bøgen var her fuldt udsprungen d. 13 de Maj, hvilket er lidt før end normalt. Ved Søborg, 3/t Mil fra Stranden og 3o Fod over Havet, gik Temperaturen kun ned til -4- 1 /2 a 2 K., men ved Maarutn, lx/2 Mil fra Kysten og 160 [?] Fod over Havet, gik den ned til H-5° R. Skaden paa den nysudsprungne Skov var i Al- mindelighed meget stor. Langs Kysterne synes Frosten ikke at have virket saaledes blev den ikke sporet paa Samsø, og ved Gjorslev begyndte den først 400 Alen fra Vandet. I mange Kystskove op- traadte den som en almindelig Nattefrost, der kun afsved de smaa Planter og lave Grene (i Gjorslev Skove indtil 10 Fods Højde); men efterhaanden som man kom længere ind i Landet, antog Skaden større Dimensioner (Lellinge indtil 20 Fods Højde), og 1 nogen Af- stand fra Kysten var mange Steder selv 100 Fod høje Bøge afsvedne lise til Toppen. I Planteskolerne blev ofte indtil Halvdelen af de udnriklede Bøge dræbte. Paa 6 te Kronborg Skovdistrikt frøs ikke blot nysudsprungne Blade, der vendte ud mod Himmelrummet, men ogsaa Underplantninger under Eg og Gran, saavel som Bøgeknopper der havde begyndt at forlænges, men ikke havde aabnet sig; i sluttet Skov frøs kun den øverste Del af Kronerne, og Frøplanter i sluttet Bøgeskov led ingen Skade. De visne Blade faldt af ogi der kom nyt Løv, som til Dels blev ødelagt ved en ny Frost d. 20 de Jam, adskillige Bøge gik derefter ud. Planterne er mest modtagelige for Virkningen af Natteirosten, naar de er nylig udsprungne, bløde og vandrige; de fryser da som oftest, naar Temperaturen i den omgivende Luft synker noget ned under Nulpunktet. Som Følge af Udstraalingen kan *) Tidsskrift for Skovbrug Bd. V, S. 311-315; Meteorologisk Instituts Maa- nedsoversigt over Vejrforholdene i Maj 1880; Tidsskrift for Landøkonomi 1880, S. 498.