Haandbog I Skovbrug

NATTEFROST. 63 fine Plantedele vel ogsaa afkøles til en lavere Temperatur end den omgivende Luft. Nogle Træarter staar sig godt mod Natte- frosten, fordi de er haardføre, kan taale stærk Afkøling uden at tage Skade; andre skærmes ved deres sildige Løvspring, men angribes stærkt, hvis de er udsprungne, naar Frosten kommer. Na ar Frysningen og Optøningen foregaar langsomt, vil de frosne Organer dog ofte ikke tage Skade, men kunne leve videre, hvor- imod de dræbes ved en pludselig Optøning. Det er derfor lige saa vigtigt at sikre Planterne mod Morgensolen som mod Natte- kulden ; spredte Overstandere bør, hvor de fortrinsvis skal værne mod Nattefrost, danne Bælter fra Nordvest til Sydøst, hvorved de tillige kan tage af for den stærke Sydvestsol. Da Afkølingen ofte skyldes Tilstrømning af kold Luft fra højere liggende Steder, vil et højt Dige eller en tæt Hæk af Buske eller lave Træer her kunne gøre Gavn ved at standse Luftstrømmen, og paa lignende Maade virker en tæt Beskyttelseskultur, f. Eks. af Birk over Ædelgran, der tillige formindsker Udstraalingen kendeligt. Spredte Overstandere kan derimod ikke standse Luftstrømmen; ej heller kan de indvirke stærkt paa Udstraalingen, da denne kun foregaar til den Del af Himmelrummet, der findes nogenlunde lige over Genstanden, nær ved Zenit. Da Skoven giver Læ, kan der vistnok lettere forekomme Nattefrost paa Sletter inde i store Skove end ude paa aaben Mark. Hvor Luften har fri Adgang, samler der sig i Lavningerne ligesom en Sø af kold Luft, og en svag Vind kan da »skylle« den op paa noget højere liggende Steder, f. Eks. fra en Eng ind i Skoven, medens om- vendt en Grøft eller en aaben Vej, der fører ned ad Bakke, kan lede Luftmassen bort til Steder, hvor den gør mindre Skade. I Planteskolerne kan man ved Anvendelsen af Skyggeris mod- arbejde Udstraaling om Natten og Optøning om Morgenen, lige- som man kan forsinke Opvarmningen ved at vande Frøbedene med meget koldt Vand; men først og fremmest gælder det baade i Planteskoler og Kulturer, der er udsatte for Nattefrost, at holde Jorden ren for Græs og Ukrudt. Antændelse af Baal, hvis Røg kan modvirke Udstraalingen, er et Middel, der maaske nok kan bruges tilVærn for værdifulde Planter i vore Planteskoler; som Brændsel kan anvendes Kvas, der maa være fugtigt, for at Luften kan fyldes af Vanddampe. Nogle Eksempler vil vise, hvor stærkt Varmegraden i en Frostnat kan variere fra Sted til Sted. Ved Birkebæk er der i en Aarrække anstillet Iagttagelser saavel ved Skovridergaarden som i en græs- bevokset Dal tæt derved. Afstanden mellem Stationerne er 250 Fod, Højdeforskellen 15 Fod; Middeltemperaturen er næsten ens paa de