Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
(14
ATMOSFÆREN.
to Stationer, men de laveste iagttagne Temperaturer 1881—88 er i
Sommerhalvaarets 6 Maaneder følgende:
Api-il Maj Juni Juli August Sept.
I Gaarden . . . . 7.7 -H 4.6 0.6 3.4 -4- 0.3 -4- 4.7
» Dalen H- 10.1 -4- 8.8 4.8 0.0 -4- 5.8 -r- 8.3
Forskel.. , 2.4 4.2 5.4 3.4 5.5 3.6
1878 havde Dalen Nattefrost i alle Aarets Maaneder; selv i Juli gik
Temperaturen ned til -4- sig en lignende Forskel; det var I Antallet af Frostdage viser der
i Gaarden . . . . . . . 13 4 0 0 0.1 1
» Dalen . . . 16 9 2 0 1 3
Den sidste og den første Frost indtraf i Gaarden gennemsnitlig d.
19de Maj og d. 4de Oktober, men i Dalen d. Ilte Juni og d. 14de
September; Forskellen paa Tiden mellem første og sidste Frost de
to Steder er altsaa 43 Dage.
I Dalen var Temperaturen undertiden 3—4° lavere nede i det
lange Græs, 6 Tommer fra Jorden, end 4 Fod over denne, paa det
sædvanlige Maalested.
Ved Aalykke i det sydlige Jylland var Minimumstemperaturen
gennemsnitlig l1/*—^3li° lavere i det korte Græs end 4 Fod fra
Jorden. Der var her i Sommerhaivaaret 11 flere Frostdage i Græsset
end i 4 Fods Højde, hvoraf 5 i April, 4 i Maj, 1 i Juni, 1 i Sep-
tember. I de Nætter, hvor Temperaturen gik ned under Fryse-
punktet, var Forskellen mellem de to Iagttagelser for Maj Maaned
21/2, for Juni endog 33/40*).
Selv paa fladt Terrain kan man tydeligt følge Nattefrostens For-
løb langs med sammenhængende Lavninger. Natten mellem d. 15 de
og d. 16 de Maj 1896 optraadte en ellers lidet udbredt Frost med
usædvanlig Voldsomhed i flere af Bregentveds Skove, hvor den af-
sved de unge Bøgebevoksninger indtil 8—40 Fods Højde. Frosten
fulgte en bestemt Række Foryngelser (Nyskov, Egevænget, Børsted
Skov, Tokkeskov), der alle ligger i Nærheden af Tryggevælde Aa,
medens mange andre Kulturarealer forblev næsten ganske uskadte.
Tidlig indtrædende Kulde om Efteraaret kan dræbe de
Aarsskud, der endnu ikke er fuldt udviklede, hvilket især har
Betydning for Træarter, der vedbliver at vokse langt hen
paa Aaret, saasom Eg, Æ1 og Birk. Skaden er størst i Plante-
skoler og unge Kulturer paa kraftig og fugtig Jord. Undertiden
kan der endog danne sig Frostkræft som Følge af Frost om
Sommeren og Efteraaret, og man har Eksempel paa, at over
60 pCt. af Planterne i en Egekultur paa denne Maade er bievne
dræbte. Efteraarsfrostens Virkninger kan vi kun i ringe Grad
modarbejde; dog kan passende Valg af Træart og maaske af Race
*) V. Willaume-Jantzen : Om Foraars-Nattefrosten og Midler imod den (Tids-
skrift for Landøkonomi 1890).