ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
(14 ATMOSFÆREN. to Stationer, men de laveste iagttagne Temperaturer 1881—88 er i Sommerhalvaarets 6 Maaneder følgende: Api-il Maj Juni Juli August Sept. I Gaarden . . . . 7.7 -H 4.6 0.6 3.4 -4- 0.3 -4- 4.7 » Dalen H- 10.1 -4- 8.8 4.8 0.0 -4- 5.8 -r- 8.3 Forskel.. , 2.4 4.2 5.4 3.4 5.5 3.6 1878 havde Dalen Nattefrost i alle Aarets Maaneder; selv i Juli gik Temperaturen ned til -4- sig en lignende Forskel; det var I Antallet af Frostdage viser der i Gaarden . . . . . . . 13 4 0 0 0.1 1 » Dalen . . . 16 9 2 0 1 3 Den sidste og den første Frost indtraf i Gaarden gennemsnitlig d. 19de Maj og d. 4de Oktober, men i Dalen d. Ilte Juni og d. 14de September; Forskellen paa Tiden mellem første og sidste Frost de to Steder er altsaa 43 Dage. I Dalen var Temperaturen undertiden 3—4° lavere nede i det lange Græs, 6 Tommer fra Jorden, end 4 Fod over denne, paa det sædvanlige Maalested. Ved Aalykke i det sydlige Jylland var Minimumstemperaturen gennemsnitlig l1/*—^3li° lavere i det korte Græs end 4 Fod fra Jorden. Der var her i Sommerhaivaaret 11 flere Frostdage i Græsset end i 4 Fods Højde, hvoraf 5 i April, 4 i Maj, 1 i Juni, 1 i Sep- tember. I de Nætter, hvor Temperaturen gik ned under Fryse- punktet, var Forskellen mellem de to Iagttagelser for Maj Maaned 21/2, for Juni endog 33/40*). Selv paa fladt Terrain kan man tydeligt følge Nattefrostens For- løb langs med sammenhængende Lavninger. Natten mellem d. 15 de og d. 16 de Maj 1896 optraadte en ellers lidet udbredt Frost med usædvanlig Voldsomhed i flere af Bregentveds Skove, hvor den af- sved de unge Bøgebevoksninger indtil 8—40 Fods Højde. Frosten fulgte en bestemt Række Foryngelser (Nyskov, Egevænget, Børsted Skov, Tokkeskov), der alle ligger i Nærheden af Tryggevælde Aa, medens mange andre Kulturarealer forblev næsten ganske uskadte. Tidlig indtrædende Kulde om Efteraaret kan dræbe de Aarsskud, der endnu ikke er fuldt udviklede, hvilket især har Betydning for Træarter, der vedbliver at vokse langt hen paa Aaret, saasom Eg, Æ1 og Birk. Skaden er størst i Plante- skoler og unge Kulturer paa kraftig og fugtig Jord. Undertiden kan der endog danne sig Frostkræft som Følge af Frost om Sommeren og Efteraaret, og man har Eksempel paa, at over 60 pCt. af Planterne i en Egekultur paa denne Maade er bievne dræbte. Efteraarsfrostens Virkninger kan vi kun i ringe Grad modarbejde; dog kan passende Valg af Træart og maaske af Race *) V. Willaume-Jantzen : Om Foraars-Nattefrosten og Midler imod den (Tids- skrift for Landøkonomi 1890).