Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AARSREGNSKAB.
747
Regelen fordre flere og mere detaillerede Oplysninger end en privat
Ejer; Udgifter til Kultur og Hugst, der staar i Forbindelse med et
forventet Oldenaar, maa altid betragtes som kalkulatoriske, medens
Lønninger sædvanlig kan budgetteres med stor Sikkerhed, naar ikke
Dødsfald eller Forflyttelser medfører Afvigelser fra Normen.
Ved at give disse Oplysninger opnaar man bedst at holde
Budgettets bindende Kraft inden for rimelige Grænser; kun all
for ofte opfattes det ikke som et motiveret Overslag, men som
en ufravigelig Lov eller Rettesnor, der maa følges, omend For-
holdene gør en Afvigelse ønskelig.
Endelig slutter Aarsregnskabet med en kort Oversigt, der
viser Hovedsummerne saavel paa Udgiftssiden som paa Ind-
tægtssiden, idet man udelader alle Restancer; Differensen af de
to Summer giver Distriktets Nettoudbytte, der opgives saavel
for det samlede Areal som for 1 Td. Land.
Pengeregnskabet sendes til Distriktsbestyreren, ledsaget af
alle de Originaldokumenter med tilhørende Underbilag, som
han har udfærdiget i Aarets Løb, hvorefter lian forsyner Regn-
skabet med Paategning om, at det stemmer med hans Bøger,
og sender det derefter til Besidderen eller dennes Repræsentant.
Før vi kan betragte Aarets Arbejde paa Regnskabsvæsenets
Omraade som afsluttet, maa Revisor gennemgaa Regnskabet.
Den egentlige Talrevision kræver ingen særlig Indsigt i Skov-
bruget, den kan udføres af enhver i slige Forretninger kyndig
Mand. Talrevisor sender Regnskabet og de Bemærkninger, til
hvilke det giver Anledning, til Besidderen eller vedkommende
overordnede Myndighed, som da udfører den kritiske Revision
og sender Regnskabet tilbage til Bestyreren, med Paategning om
Godkendelse eller eventuelt med kritiske Bemærkninger.
Med Aarbogen (S. 748) ved Siden kan Skovejeren sædvanlig
godt bestride dette Hverv. En selvstændig kritisk Revisor har
man, saa vidt vi ved, inlet Sted, og det vil vistnok kun und-
tagelsesvis være muligt al linde en Mand, som forener alminde-
lig faglig Indsigt og specielt Kendskab til vedkommende Skov-
brug med den Uafhængighed og Diskretion, som maa kræves
for, al hans Kritik skal have Værdi. Under alle Omstændig-
heder maa en selvstændig kritisk Revisor udføre meget Arbejde
og Eftersyn i Skoven, hvilket ikke blot volder Bekostning, men
ogsaa rumnier en Fare for, at han bliver en Slags Andels-
Overførsler, hvis Bemærkninger om Regnskabel for det ud-
rundne Aar ligner Befalinger for det kommende; og selv om
han skulde have Ret i Realiteten, vil hans Indgriben let svække
Distriktsbestyrerens Ansvarsfølelse og Initiativ.