ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I 748 BOGFØRING OG REGNSKAB. S med Distriktsbestyreren at nægte enkelte Købere Kredit. Kreditsalg underhaanden eller efter Takst bør man ikke Skovrideren bære Tabet, med mindre der bliver tilstaatt en vis Sum, f. Eks. 1 pCt. af Indtægten ved disse Arter til Dækning af saadanne Tab, men bedst er det, at han Den kritiske Revision maa ogsaa behandle Spørgsmaalet om Tab ved, at Købere ikke betaler, hvad de skylder Distriktet. Sædvanlig bærer Skovkassereren, særlig hvor han lønnes med Salgsprocenter, de ikke betydelige Tab, der stammer fra Salg ved Auktion, og han maa derfor have en vis Ret til efter Sam- raad Ved lade ham Salg, ved store Salg indhenter Besidderens Approbation, naar denne kan faas i Løbet af kort Tid. I øvrigt er det erfaringsmæssigt ikke meget, der paa denne Maade tabes i Skovbruget, langt mindre vistnok end ved gennemført Fordring om kontant Be- taling, ved Fejl i Sortering og Vurdering eller ved uhensigtsmæs- sig Ordning af Salget. Skovbruget maa som enhver anden For- retning kunne bære nogle Tab ved Salget, og hvor dette efter den kritiske Revisors Mening ikke er udført med tilstrækkelig Forsigtighed, vil en passende Bemærkning til Regnskabet sæd- vanlig virke paa de fremtidige Forhold. Den Samling Aktstykker, (1er er omtalte ovenfor, udgør vel et værdifuldt Arkivmateriale, men skal del føre til en Drifts- statistik, der virkelig benyttes, da maa denne samles i Bøger og sammenstilles overskueligt. Hertil benytter vi Driftsbogen og Aarbogen. Medens en Besidder, som ikke er Forstmand, næppe vil indlade sig paa at studere de Bøger, man plejer at føre, vil en kort, i de gamle Annalers Stil holdt, Oversigt vist- nok kunne tage hans Interesse fangen, da den for en stor Del beretter om Afgørelser han selv har truffet, og Fænomener han selv har iagttaget. Skovregnskaberne er i Hovedsagen indrettede af Skovridere, overordnede Forstmænd og Mænd fra Admini- strationens Kontorer, til Dels under Medvirkning af Skovbrugs- lærere. Man har derfor sat sig som Hovedformaal at skaffe de nævnte Embedsklasser Indsigt i Skovdriften og Midler til en Kontrol; Besidderens Tarv har man vistnok ofle ment at vare- tage tilstrækkeligt, naar Kontrollen blev ordnet betryggende; del- er næppe i saa høj Grad som ønskeligt lagt Vægt paa at vække og styrke hans Interesse for Skovdriften. Ogsaa for Distriktsbestyreren vil en saadan Aarbog have Værdi, ikke mindst ved Personskifte. Stoffet bør ikke ordnes tabellarisk; Tabeller læses ikke let, med Tiden passer Ram- merne ikke, og det Overblik, en Tabel kan give, faar man let ved at tage Udskrift af Aarbogen paa vedkommende Omraade.