Haandbog I Skovbrug

752 BOGFØRING OG REGNSKAB. for Leddet, hvor Jorden er sid og leret, er der brugt 2—3 Tmr. tykke, 4—6 Tmr. brede Bundsten, paa de næste 48 Fv. toppede Sankesten som Underlag, og i begge Tilfælde er Dæklaget 4 Tmr. tykt af Granitskærver; paa de følgende 50 Favne er Underlaget for- søgsvis lagt af 8 Fod lange, 2—3 Tmr. tykke Granstænger og paa 8 Fv. over Mosen af Faskiner bundne af Granris. Dækket er paa disse 58 Fv. et 4 Tmr. tykt Gruslag; Resten af Vejen, 20 Fv., er kun belagt med 8 Tmr. Grus fra ... . bakkens østlige Side, hvor der i Aar er aabnet en Grusgrav. Hovedvandløbet er efter at være underkastet Vandsyn (Forretning af 19. April 1894) ført under Vejen med to 14 Tmrs. Ledninger af saltglaserede Lerrør. Distriktets Arbejderforhold har været rolige, og der har ikke været følelig Mangel paa Arbejdskraft, efter at Kolonien af Ar- bejderhuse er fuldført 1893 og Jærnbaneanlægget er afsluttet. En Strejke, der i Juni 1894 udbrød under Barkhøsten i de nærliggende ......Skove, truede vel med at forplante sig til . . . Skov, men det skete dog ikke. Der er intet Ulykkestilfælde indtruffet i Aar. Arbejdspriserne er med de ovenfor nævnte Ændringer i Skov- ningspriser uforandrede. De vigtigste Effektpriser i Skoven har været: Bøg Kævler Nr. I 56—70 Øre pr. Kbf.; Nr. II 51—(55 Øre; Favnsat Gavntræ Nr. I 23—26 Kr. pr. Fv. (68); Nr. II 21—23 Kr. (64); Godt Kløvebrænde 15—18 Kr. (60); Kvas 2—4 Kr. pr. Bk. (25). Eg Kævler Nr. I 75—110 Øre pr. Kbf.; Nr. II 63—67 Øre; Klods 4—6 Kr. pr. Bk. (32); Kvas 1—1.50 Kr. pr. Bk. (15). Ask Kævler Nr. I 75—100 Øre pr. Kbf. Birk Brænde 12—15 Kr. pr. Fv. (56). Rødgran 9—12 Tmr. 23—25 Øre pr. Kbf.; 6—9 Tmr. 24—27 Øre; under 6 Tmr. 27- 31 Øre. De øvrige Effekter forekom i saa smaa Mængder, at Priserne har mindre Interesse. De højeste Priser gælder østre Salgskres, de laveste vestre Kres; Priserne for søndre Salgskres ligger sædvanlig imellem de anførte Størrelser. Tallene i Parentes betyder Effekter- nes Indhold i Kbf. En Del af de eksempelvis meddelte Oplysninger kan vel ikke gives, med mindre der føres Regnskab for den enkelte Afdeling, men Aarbogen vil have Værdi, selv om den føres mere kortfattet, og det er ikke nødvendigt, omend ønskeligt, at føre den paa samme Maade gennem en lang Aarrække. Et af dens Fortrin er netop Rammernes elastiske Bygning, der be- virker, at selv den mindre kyndige kan yde noget, som har Værdi, og den dygtigere kan lægge sin Personlighed ind i Frem- stillingen. Den S. 750 anførte Opgørelse af Udbyttet for de en- kelte Driftsklasser kræver ikke blot, at Skovningsbøgerne føres afdelingsvis, men ogsaa at Mellembenyttelsen opgøres særskilt. Man bør da (jfr. S. 249) tillige fordele Udbyttet til de enkelte Aldersklasser. Hvor et større Antal Skovdistrikter er forenede under samme Besidder eller Overledelse, kan der være Grund til at lade Aarbogen