Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AARBOGEN.
753
trykke, med Udeladelse af enkelte Afsnit der maa behandles med
Diskretion. En Samling af saadanne Aarshefter giver et fortrinligt
Overblik over Virksomheden og dens Udvikling gennem Tiderne,
medens Udgiften ved Trykning af nogle faa Ark i et lille Oplag kun
er uvæsentlig i Sammenligning med de øvrige Bestyrelsesudgifter.
Hvis Aarbogen trykkes, kan tillige den ledende Skovbruger have to
Eksemplarer af Beretningen, et i hvilket hver Aargang er heftet sær-
skilt, saa at de kan benyttes Side om Side, og et andet Eksemplar
hvor de er samlede til eet Bind.
Til Aarbogen slutter sig naturligt to Tabeller, Hugningslisten
og Kulturlisten, hvis Indretning ses af nedenstaaende Skemaer
(S. 756—57). Listerne siger os, hvorledes Hugst og Kultur i en
lang Aarrække har været fordelt over Arealet; de giver Svar paa
Spørgsmaalene : hvor og naar, og kan altsaa benyttes som en
Slags Registre, der bevarer Renskrifterne fra at blive en død Skat.
Hukommelsen, om fornødent støttet ved Eftersyn i Skoven og i
Bøger eller Renskrifter, kan da sige os, hvorledes og hvor meget
der er hugget eller kultiveret. Afdelingerne er opførte efter
hverandre til venstre paa Skemaet og Regnskabsaarene foroven;
hvert Aar sætter man Mærker i Rubrikkerne for de Afdelinger,
i hvilke der er hugget eller kultiveret, og ved at bruge et be-
stemt System af Bogstaver, hvis Betydning anføres foroven paa
hvert Blad, kan man antyde Arbejdets Art og Omfang. For
30 Aar fylder Listerne næppe niere end 12—20 Blade, og de
kan altsaa godt optages i Aarbogen, naar dennes Varighed ind-
skrænkes til 60 Aar.
For Besidderen vil disse Lister være meget oplysende, og
Bestyreren vil de formane til at passe de unge Bevoksninger
med Udhugning, at indskrænke Efterbedringernes Antal og at
føre Lysningshugsterne i retle Tid. Arbejdet ved at føre Listerne
i to Eksemplarer, et til Besidderen og et til Skovrideren, paa-
hviler denne sidste.
Hvor man fører en Driftsbog for de enkelte Afdelinger, bør
Hovedvægten lægges paa Tidsangivelserne og den forklarende
Tekst samt paa de Tal, der viser Masseudbyttet og Omfanget
af de udførte Kulturer samt disses Art; Angivelser af Penge-
Indtægt og Udgift vil ofte have mindre Betydning. Ved Hjælp
af Driftsbogen kan vi følge den enkelte Bevoksning fra dens
Anlægsaar til dens ældre Alder; vi ser, hvorledes de forskellige
Kulturforanstaltninger virker, hvorledes Vildt, Insekter, Svampe,
Nattefrost in. m. har gjort Skade, hvorledes og med hvilkel
Resultat man har søgt at imødegaa disse Farer og Fjender;
Vækstens Paavirkning af Klima og Hugst belyses gennem
Teksten, og i Aarenes Løb ser man Sammenhængen mellem
48