Haandbog I Skovbrug

754 BOGFØRING OG REGNSKAB. Kultur og Udbytte. Tillige vil Driftsbogen give Oplysning om Forandringer der er foregaaede med Afdelingens Størrelse, f. Eks. ved et Jærnbaneanlæg, eller med dens Anvendelse idet Drifts- planens Forskrifter er fravegne. Hver enkelt Afdeling faar sin særlige Dobbeltside, men for at man skal have Udbytte af at føre Driftsbogen, maa Distriktets Afdelinger i hvert Fald aldeles overvejende være virkelige Drifts- enheder, og Bestyrelsen maa forstaa at følge Afdelingsgrænserne i Regnskabet; Bogens Værdi stiger med Distriktets Størrelse, fordi Naturforholdene sædvanlig varierer stærkere og Afdelinger- nes Antal er større paa et stort Distrikt end paa et lille. Hvor en stor Del af Effekterne sælges uden for Omegnen eller leveres til et Distriktssavværk, vil en Del af Udgifterne til Forsendelse saavel som Salgsprisen og Pengeudbyttet ofte kun ved Skøn kunne angives for hver enkelt Afdeling, og man vinder derfor ikke meget ved at indføre disse Størrelser, medens der, hvis Arbejdet kan overkommes, vel kan være Grund til at medtage dem, hvor Effekterne næsten udelukkende sælges i Skoven, og hvor denne overvejende bestaar af regelmæssige Bevoksninger. Driftsbogens Indretning paavirkes saaledes af Forholdene; en Del af Stoffet samles paa venstre Side som Tabel, medens højre Side udfyldes med Tekst. I Regelen giver man paa ven- stre Side hvert Aar een Linie, men to hvis der falder Mellem- benyttelse og Hovedbenyttelse i samme Aar; Regnskabsaarets Tal kan derfor ikke trykkes. Paa højre Side kan man det en- kelte Aar disponere over en eller flere Linier, da der ofte intet er at meddele. Naar Bogen er i Folioformat, vil den kunne vare 30—40 Aar; hvor Distriktet har mange Afdelinger, bør Driftsbogen deles i liere Bind, f. Eks. efter Skovfogedparter, da den ellers let bliver for tyk; hvis man fra ældre Tid har ført Driftsbog, bør dens Afløser øverst ved hver Afdeling have en Linie, paa hvilken man kan overføre Tal fra det forløbne Tidsrum. Allerede 1779 har Esaias Fleischer fremsat et udførligt Forslag*) til Indretning af en »Skov-Historie« for hver enkelt Aldeling, »hvor- udi nøje skulde anføres a) Dens Strækning og Grænser nøjagtig be- stemte. Z>) Om nogen har Rettighed til Græsning eller sligt deri . . . c) En ligeledes nøjagtig Beskrivelse over Afdelingerne, . . . hvorledes Jorden ved hver især er beskaffen .... d) Hvad Slags Træarter samme er bevokset med, i hvad Vækst de ere, og hvor gamle de overhovedet paa nærværende Tid kan holdes for at være, e) Hvad Aar der hugges demdi, . . . hvorledes de huggede Træer befindes, *) Esaias Fleischer: Forsøg til en Underviisning i Det Danske og Norske Skov-Væsen, 1779, S. 331—335.