Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DRIFTSBOGEN.
755
tillige med deres Alders ongefærlige Bestemmelse ... /) Hvor
meget saavel Brænde som Tømmer Afdelingen i alt har givet, ....
g) Hvad Anstalter man har gjort til at faa Pladsen bevokset igen,
li) Hvorledes denne Træ-Sæd har lykkedes, .... i) Hvor
længe man har haft Pladsen fredet og indhegnet, samt hvad brugt
til Indhegning, og overalt en Beregning paa alle Omkostningerne,
saavel derved som ved Saaningen etc. k) Har man derimod ladet
nogle voksne Træer staa hist og her for at besaa Jorden selv, an-
mærkes det hvor mange af hvert Slags, hvor vidt fra hinanden, om
man har pløjet Jorden op derimellem, ... om de unge Planter tykt
eller tyndt opkomne af hver Slags, hvorledes forholdt sig i de føl-
gende Aar .... I) Naar man har opsniddet og luftet den unge
Skov . hvor tæt omtrent ved første og anden Luftning ladet
Træerne staa, og hvad Virkning deraf befundet, ni) I lige Maade
i Fald man har betjent sig af Plantning, hvorfra man da har taget
Planterne, . . . hvor gamle forplantede, paa hvad Tid om Aaret, om
med hele’Rødder og hel Top satte især Egerne, ... om givet dem
nogen god Jord ved Roden, om vandet dem med, .... om opsniddet
dem og i hvad Aar, samt hvorledes Væksten aarlig forholdt sig . . .
n) Hvad Nytte man imidlertid før Afliugningen igen har haft af
denne unge Skov ... o) Om nogle ulykkelige Tilfælde imidlertid
ere indslagne med Mus, Orm og sligt, hvad Midler man har brugt
derimod, og med hvad Held eller Uheld, om tidlig Frost om Efter-
aaret eller haard og sildig Frost om Foraaret er indtruffet . • ■
samt ligeledes i Fald stærk Hede og Tørke er indfalden, p) Om
man har gjort nogle nye Forsøg . . og endelig q) Naar man igen
hugger denne Skov noget eller alt af, da ved Aarstal for at vide
akkurat Træernes Ælde ______.....
»Jeg er vis paa, havde vore Fædre overleveret os slige Etter-
retninger, vi skulde ikke svæve i saadan Uvished om vore Skoves
Behandling, og den bedste Alder efter enhver Grunds og Steds Be-
skaffenhed at hugge samme udi, som vi gøre • ■
Nedenstaaende Skema (S. 758—59) viser, hvorledes man kan ind-
rette en Driftsbog. (Af Mangel paa Plads er Andet Løvtræ udeladt)
Først kommer Oplysning om det, der er opskovet eller solgt
paa Koden, adskilt efter de enkelte Træarter og fordelt paa nogle
faa Effektgrupper; hvis man kan afse mere Plads, bør den el er de
vigtigste Træarter deles yderligere, hvilket ikke giver større Ulejlig-
hä X alle Effekterne haves adskilte 1 Skov,„„gsbogen. Ved
Kulturerne kan n,„„ pan samme Side faa Plads U
Udgift Træart og Kulturmaade, medens Oplysning om Plantetal
pZ™» Alder, M.,« for KuKurernos Ddler.Ko 1M
O« Udvikling anføres paa højre Side. Dog kan man (S. 758, 2det
Skema) ogsaa bruge Pladsen paa venstre Side til en videregående
Deling af Kulturudgiften, saaledes som vist paa nedenstaaende Skema,
medens Træart og Kulturmaade nævnes paa højre Side. Tillige bør
her omtales Udbytte af Græs, Tørv, Sand, Lyng, Rør m. fl. Bipro-
dukter Dernæst anføres de anvendte Midler mod Mus, Vildt, In-
sekter,' Svampe og deres Virkning. Paa et Kulturdistrikt f. Eks.
i Hederne bør Driftsbogen ændres, saa at der tages Plads fra Ved-
massen til Jordbearbejdning, som bør beskrives indgaaende.
48*