Haandbog I Skovbrug

760 BOGFØRING OG REGNSKAB. vinding af Frø, Bark og til Dels Tørv, skønt den overvejende Del af Udgifter og Indtægter for denne sidste Vare sædvanlig kan henføres til den enkelte Afdeling, og altsaa, hvor Produk- tionen ikke er betydelig, kan samles i Driftsbogen. Foruden den tidligere omtalte Bog, i hvilken man samler Oplysninger om Distriktets Jordbund (S. 48), kan Skovbesty- reren have Foule! af at føre en Dagbog i Lommeformat, hvori han gør Optegnelser dels til Brug for den daglige Virksomhed og dels til Indførelse i Aarbogen eller Driftsbogen. I Udlandet er en saadan Bog ofte formet som en Kalender, med Plads til Optegnelser, dels ved de enkelte Dage, dels paa en større Sam- ling hvide Blade, og den ledsages af en Række Tabeller, for hvilke man har Brug ved den daglige Praksis. I en Træmaalingsbog (jfr. Kap 33) samler Skovrideren Formtalsbestemmelser, Maalinger af Effekters Vedmasse, Prøve- flademaalinger og andre Undersøgelser af lignende Art, der ud- føres i Aarenes Løb. Hertil kan ogsaa regnes Undersøgelser om enkelte særlig interessante Bevoksninger, der er saa detail- lerede, at de ikke kan faa Plads inden for Regnskabets Rammer; et indgaaende Studium af Bevoksninger, hvis Tilstand og Be- handling er særlig god, har stor Værdi for Distriktet og ikke mindre for Skovbruget i Almindelighed. Hvor man holder Heste paa Skovens Regning, føres der (S. 643, S. 710) en Journal eller Kørselsbog over deres An- vendelse, og helst maa man tillige lade den have en Række Konti for de S. 643—44 nævnte Udgifter; maaske lader man desuden Distriktets Regnskabskonti betale en vis Sum, f. Eks. 6 Kr., pr. Spanddag, og disse Beløb føres da som Indtægt i Kørselsbogen. Af alle de Arbejder, Skovfogeden leder, er Kulturerne vist- nok dem, han omfatter med størst Interesse, bl. a. fordi de tydeligst og varigst viser Frugterne af hans større eller mindre Paapasselighed, medens f. Eks. Virkningen af hans Omhu ved Opskovning, Vejanlæg ni. m. snart tabes af Syne. Der kunde maaske være Grund til at give ham en Kultur bog, i hvilken han uden at bindes til Skemaer kunde opmuntres til at indføre Optegnelser om de enkelte Afdelinger, paa hvilke der kultiveres, saaledes at de hver faar sin Dobbeltside; Formatet kan passende være Kvart. Bogen gennemses en Gang om Aaret af Distrikts- bestyreren, af hvem dens Indhold desuden kan benyttes, naar han skal gøre Optegnelser til Driftsbogen. Muligvis kunde man paa lignende Maade opmuntre Skov- fogeden til at føre en Arbejdsbog, hvori han samler Oplys-