Haandbog I Skovbrug

FORSKELLIGE BØGER. 761 ninger om de enkelte Skovarbejderes Dagværk, Dagsfortjeneste, Aarsindtægt og Antal af Arbejdsdage, Uvejrsdage ni. m., hvilke Oplysninger ikke findes paa Arbejdstegningerne. Ikke sjældent har Skovfogeden indført en Genpart af Arbejds- regningerne i en Bog (jfr. nedenfor), som han da benytter, naar de tilsvarende Foretagender næste Aar skal iværksættes. I mange 1 il- fælde bør man paaskønne det Arbejde, Skovfogeden her frivillig har gjort, ved at levere ham en Brevordner og de fornødne Blanketter, saa at han let kan samle et Eksemplar af Regningerne uden at have Ulejlighed med at liniere en Bog; ikke mindst for Skovfogedens Skyld bør man gøre Forsøg med billige og hensigtsmæssige Reproduktions- midler, som tillader os at tage 3—4 Afskrifter paa een Gang, noget der ganske særlig vilde komme ham til gode ved hans Udfærdigelse af Regninger og Kataloger. Vi har i det foregaaende søgt at vise, hvorledes Indretningen af Skovbrugets Regnskab bør lempes efter Forholdene, saaledes at man ikke gør det mere sammensat end nødvendigt, og ikke mere vidtløftigt end at det kan overkommes. Jo mindre og simplere Driften er, desto færre Konti nøjes man med, desto mindre deler man Udbyttet efter Træart, desto færre Enkelt- heder medtager man i Aarbogen, og desto mindre er man op- fordret til at føre Driftsbog. I Regnskab, passende for de smaa Skovbrug, kan vi vel endog nedstemme Fordringerne yderligere, saaledes at man foruden Aarbogen kun fører 3 Bøger: I Ud- giftsbogen fører man alle Regninger, der da kun leveres i eet Eksemplar, ind paa venstre Side, hvor der forrest er Rubrik for Aar, Dalum og Regningens Løbenummer; paa højre Side opføres Udgifterne, hver Konto i sin Kolonne. Paa Indtægts- bogens venstre Side indfører man Oplysninger om Køberens Navn, Salgsmaaden, Tidspunktet for Salget, med Henvisning til Kataloger, Rekvisitioner m. v. ; paa højre Side opføres Penge- beløbene, ordnede efter Konto. I en tredje Bog, Skovnings- bogen, fører man et Vedregnskab, som ovenfor beskrevet, men maaske med færre Sortimentsklasser. Arbejdet ved Renskrifter og Aarsregnskab indskrænkes stærkt, idet Besidderen i Regelen selv er Kasserer og tillige leder Bestyrelsen. Endnu staar tilbage at omtale Opgørelsen af Status i For- bindelse med Planlægningen (S. 781). I en Forretning som Skovbrug har Aarets løbende Gæld og Tilgodehavende sædvanlig kun en underordnet Betydning; Brugets Kapitaler kan for en stor Del ikke vurderes med Sikkerhed, idel man hverken kender Frembringelsesomkostninger eller Salgspris, og det er (S. 696) ikke let al afgøre, om Udbyttet kun er Tilvækst, eller det des- uden indeholder en Del al Kapitalen. 49