Haandbog I Skovbrug

o bogføring og regnskab. Det er derfor meget tvivlsomt, om Status kan gøres ensbenævnt, om der vindes nogen særlig Indsigt ved, at alle Værdier udtrykkes i Penge: man bør vistnok nøjes med at vise Forandringen paa føl- gende” Punkter, af hvilke de under 1—4 nævnte er de vigtigste. 1 Distriktets samlede Areal, det bevoksede Areal og det paa anden Maade dyrkede Areal. — 2. Aldersklasseforhold for de enkelte Driftsklasser. — 3. Træmassen, ordnet efter Aldersklasser og Drifts- klasser, med et Skøn over Sortiracntsforhold, Gavntræprocent og Tilvækstprocent i de ældre, Tætheden i de yngre Bevoksninger. 4. Værdien af unge Kulturer og af Kunsteng, beregnet efter rimelige Frembringelsesomkostninger og med Hensyn til deres Værdi loi Skovdistriktet. — 5. Værdi af Veje, Hegn og Vandledninger, beregnet paa lignende Maade, men med stærk Amortisation, f. Eks. 4 pCt. p a og med Adskillelse mellem de forskellige Klasser inden for hver ’Gren af Bygningsvæsenet. — 6. Værdi af Bygninger, beregnet dels efter Assurancesummen dels efter deres Værdi for Skovdistriktet, med Opgivelse af Rumfang særskilt for hver Slags Bygninger, saa- ledes at der skelnes mellem Rum, der er dækket al Loft, aabent Loftsrum og aabent Skur. — 7. Værdi af Inventar, heri medregnet Kort, Driftsplan og Regnskab, samt af Trækdyr. Værdien beregnes som’for Veje, Hegn og Vandledninger, men med en Amortisation al 6 pCt. p. a. — 8. Aarlige Udgifter til Bestyrelse, Skatter, Deputater. — 9. Arbejdslønnen, maalt ved Daglønnen og nogle kurante Akkord- priser. — 10. Effektpriser, maalte ved Priserne paa nogle kurante Varer. — 11. Beholdning af Effekter og rede Penge. — 12. Ude- staaende Fordringer og Gæld. En Sammenligning paa et saadant Grundlag vil give ret god Forestilling om, hvorvidt Distriktets Værdi er steget eller dalet, idet Værdien ikke maa forveksles med Prisen i Handel og Vandel, der bl. a. paavirkes stærkt af det øjeblikkelige Udbytte. Vejledning giver ogsaa Benyttelsesprocenten (S. 780) og Arealet al fuldførte Kullurer, begge Dele om muligt adskilt efter Driftsklasser. Til Slutning kan man forsøge en Sammenstilling, i hvilken alle Værdier er omregnede i Penge, men det føles her som et Savn, at vor Litteratur næsten ganske mangler Vejledninger i Skovbrugets Værdiberegning. Paa mange Omraader af Dyrkning og Tilvirkning har vort Skovbrug Menneskealdres Erfaring for Brugbarheden af de Fremgangsmaader, vi har beskrevet. Andeiledes i Regnskabs væsenet: Her som paa Omraadet Arbejder forhold er der en stærk Gæring, mange famlende Forsøg, mange modstridende Forslag; og næppe noget Steds finder man en Regnskabsform, der efter lang Tids Erfaring har vist sig fuldt tilfredsstillende. Dette skyldes vistnok for en Del den Omstændighed, at man ikke tilstrækkeligt har spurgt om hvert enkelt Arbejdes Betyd- ning for selve Skovbruget, lige saa lidt som man altid har over- vejet, om Udbyttet stod i et rimeligt Forhold til Anstrengelserne. Man maa stadig have for Øje, at Bogføring og Regnskab kun er Midlet, ikke Maalet, og at en Række smukt førte Bøger i og