764
TREOGTREDIVTE KAPITEL
BUDGET OG DRIFTSPLAN
Selv den dygtigste Bestyrer af el stort Skovbrug kan van-
skelig danne sig Overblik og bevare det uden at samle sine
Planer for den fremtidige Drift i skrevne Optegnelser, og selv
den Ejer, der viser Bestyreren den mest vidtgaaende Tillid,
maa ønske at kende Hovedtrækkene af disse Planer for at
kunne godkende dem eller ændre dem. Vi trænger til en Plan
for vort Arbejde, saavel det der skal udføres i den nærmeste
Tid som det senere, og jo kortere vi skal se ind i Fremtiden,
desto klarere kan vi skelne Arbejdets Omrids, desto mere kan
vi gaa i Enkeltheder. Derfor udarbejder vi et detailleret Budget
for det kommende Regnskabsaar, og en Driftsplan der dels
gælder for de første 10—20 Aar, dels for længere Tidsrum,
40—60 Aar. I alle Tilfælde bliver det udarbejdede Fremtids-
billede kun et Overslag, om man vil en Vejledning, fra hvilken
der kan afviges, naar Forholdene gør det ønskeligt, paa Be
tingelse af at enhver væsentlig Afvigelse nævnes og begrundes
i Aarsregnskabet.
Budgettet bør give Oplysning om de Arbejder som skal
udføres, og det Udbytte der vil falde i Aarets Løb, ligesom det
maa angive Størrelsen af de forskellige Udgifter og Indtægter
fordelte efter Regnskabets enkelte Konti. Hvor der findes en
Driftsplan, henviser Budgettet saa vidt muligt til dens For-
skrifter, og hvor disse fraviges, maa det siges og begrundes;
paa andre Omraader henvises til Lønningsbestemmelser, tid-
ligere Aars Budgetter og særlige Bevillinger eller andre Afgørel-
ser fra overordnede Myndigheder. Hvor mange Enkeltheder
vi skal medtage, maa for en stor Del komme an paa Skov-
ejeren eller hans Repræsentant, men gennemgaaende bør vi kun
anføre runde Tal: For Udbyttet Hundreder Kubikfod, for Jord-
arbejdet hele Tdr. Ld. eller Tusinder Plantehuller, o. s. fr. An-
givelserne bør vel knyttes til bestemte Steder, for saa vidt de
kan være nogenlunde sikre, men f. Eks. den Vedmasse, der
falder ved Udhugning, bør kun nævnes summarisk, for Hoved-
afdelinger eller Skovparter, ikke for de enkelte Afdelinger. Ved
Udarbejdelse af Budgettet kan Skovrideren godt paa Grundlag
af Undersøgelser i Skoven og i Regnskaber gaa niere i Enkelt-
heder, men ikke alt, hvad han optegner i sin Dagbog, skal ind
i Budgettet.