ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
BUDGETTET. 765 Dette fremtræder sædvanlig som et kortfattet Aktstykke, ledsaget af Bilag: Hugningsforslag, Kulturforslag, Bygningsfor- slag, som begrunder selve Budgettets Tal. Men kun disse sidste bør være bindende, og Overskridelse af enkelte Arbejdskonti maa være tilladf, naar den ikke er mere end 10—20 pCt. af det budgetterede, og naar der paa andre beslægtede Konti kan spares et tilsvarende Beløb. Hovedsummen for Udgifterne maa derimod ikke uden særlig Tilladelse overskrides mere end nogle faa Procent; mest tilladelig er vel en Overskridelse, der skyldes forøget Skovning og Forsendelse, hvorved Nettoudbyttet stiger; men selv i dette Tilfælde vil Ejeren dog mangen Gang sætte Pris paa at vide forud, at der skal hugges mere end budgetteret. Paa Indtægtssiden kan vi vel aldrig gøre meget sikre Overslag, da Priserne ikke altid lader sig forudse, og vi bør aldrig raade Bod paa et Prisfald ved at forøge Hugsten (S. 678), men mange Ejere vil lægge Vægt paa, at Skovbruget Aar for Aar giver samme Overskud, eller at der i hvert Fald er Overensstemmelse mellem Budget og Regnskab for det enkelte Aar, og under slige Forhold maa det være Skovbrugerens Kunst at lægge Hugsten saaledes, at det budgetterede Overskud fremkom mer, uden at han skader Skoven eller sælger nogen Vare til Spotpris. Ved Ændringer i Salgsform, Tilvirkning eller Forsendelse vil man ofte kunne bidrage til den ønskede Udjævning. Om Budgettet kan overholdes, kommer til Dels an paa, hvornaar det indgives. Helst maa Udarbejdelsen foregaa i Regnskabsaarets Slutning, saa at det forelægges til Godkendelse f. Eks. 14 Dage før det skal benyttes; undertiden sendes det endog sammen med Regnskabet for det udløbne Aar, og der arbejdes da indtil videre paa forventet Bevilling eller efter et midlertidigt Maanedsbudget, hvilket ikke volder stor Vanske- lighed, naar den første Maaned er August eller September. Mange Poster paa Budgettet kan jo regnes for Dele af et Nor- malbudget, et Lavmaal hvis Godkendelse er uomtvistelig, naar det modsatte ikke udtrykkelig er udtalt. De omhandlede Forslag til Hugning, Kultur og Bygningsarbejder fremsættes enten paa almindelige hvide Ark eller paa dertil indret- tede Skemaer, hvis Ordning dog er mindre væsentlig, naar det blot angives, hvilke Arbejder Forslaget omfatter, og hvad hvert enkelt vil koste. Det vil altid være oplysende at give en Oversigt, foruden de nævnte Bilag, som viser hvor de forskellige Hugster vil falde, samt hvor og med hvilke Træarter Kulturerne tænkes udførte. Som Eksempel paa en saadan Oversigt anføres følgende: